Nyhedsoverblik

Her skal unge uddannes på et gammelt slot

Slottet Sølyst i Jyderup skal nu danne rammen for en arbejdsmarkedsuddannelse for udsatte unge.

Det er Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), der har købt slottet Sølyst med det formål at uddanne unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse.

- Planen er, at vi som det første går i gang med at istandsætte bygningerne. Det vil ske i samarbejde med lokale håndværkere. Som det næste vil vi sammen med Naturpark Åmosen tage os af det grønne område, og hertil har vi en plan om at udvikle en særlig naturplejeuddannelse, lyder det i en pressemeddelelse fra TAMU’s direktør, Peter Staun Kastholm.

Indtil nu er de gamle bygninger blevet brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge, og før det havde Jyderup Højskole til huse på slottet. 

Der er ikke en konkret dato for, hvornår uddannelsen flytter ind på slottet, men skriver i pressemeddelelsen, at de forventer, at det bliver inden for 'kort tid'.

Læs også
Gammelt slot solgt - det skal stedet bruges til
Læs også
Gammelt slot solgt - det skal stedet bruges til