Kommunen rykker ind - skal skabe mere tryghed på Holbæk Station

En stor del af indsatsen overfor unge med problemer flytter nu ind på stationen i Holbæk. Her er stemningen blevet utryg, fordi grupper af unge hænger ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overfald, knivstikkerier, tricktyverier og sågar bombealarmer.

Stationen i Holbæk og den tilhørende stationsplads har i mange år været et smertensbarn, hvor mange unge med problemer af den ene eller anden slags hang ud.

Nu skal piben dog have en anden lyd i byen, mener kommunen.

Et helt batteri af ungdomsrådgivere i form af SSP, UngHolbæks Gadeteams, Natteravnene og kommunens uddannelsesvejledning flytter nemlig ind på stationen , hvor kommunen har lejet sig ind.

Læs også
Politiet efterforsker knivstikkeri på Holbæk Station - offer forholder sig tavs
Læs også
Politiet efterforsker knivstikkeri på Holbæk Station - offer forholder sig tavs

Håbet er, at man her kan få de unge i tale.

- Det giver os lidt andre muligheder, end vi har haft tidligere. Der er ingen tvivl om, at stationen har været samlingspunkt - især når det kommer til den her tid af året, hvor det bliver lidt mere koldt. Så har de unge samledes her. Så kan man sige, at vi kan bedre lige kan tage dem med ind til en snak eller måske kan få dem ind i en af ungdomsklubberne lige i nærheden, siger Tom Burgaard Madsen, der er SSP-konsulent og gadekoordinator for gadeteamet i Holbæk Kommune.

Roligt lige nu

Netop denne lørdag måtte politiet rykket ud til et slagsmål på Holbæk Station. Men ellers har der været forholdsvist roligt omkring stationen i den seneste tid. Og det er der en god forklaring på, mener Tom Burgaard Madsen.

- Hvis der er nogen, som vi er bekymrede for, så har vi jo pligt til at handle på det, og det har vi gjort. Jeg tror helt sikkert, at det handler om det, når vi nu ser færre sager hos politiet, siger han.

Læs også
Utryghed på togstation - Venstre vil hyre private vagter
Læs også
Utryghed på togstation - Venstre vil hyre private vagter

Der har tidligere i den politiske debat været krævet vagtværn indsat på stationen - men politikerne er endt på løsningen med at lade kommunens indsats overfor de unge samt de frivillige foreninger flytte ind.

Ikke noget vagtværn

Tom Burgaard Madsen understreger, at gadeteamet ikke er et vagtværn - men derimod nogle voksne, der prøver at komme i dialog med de unge.

En udrykning i forbindelse med et knivstikkeri på Holbæk Station. Arkivfoto.
En udrykning i forbindelse med et knivstikkeri på Holbæk Station. Arkivfoto. Foto: Michael Johannessen

- Vi er ikke sådan nogen, der angriber de unge på gaden, når de hygger sig. Det skal de også have lov til. Men det er vigtigt for os, at vi kan tale med de unge, og snakke om, hvordan det går, siger han.

Han mener, at det er meget få unge, der står bag problemerne på stationen - og at det er en del af forklaringen på, hvorfor det nu er mere roligt.

Læs også
Unge stikker af fra politi efter slagsmål og knivstik i Holbæk
Læs også
Unge stikker af fra politi efter slagsmål og knivstik i Holbæk

- Der er ingen tvivl om, at vi har været udfordret - især omkring stationen. En gruppe unge har samlet sig hernede. Men det er vigtigt at huske, hvor få unge det reelt er. Det er reelt kun en promille af de unge. Og den promille er vi blevet bedre til at håndtere, efter vi fik øjnene op for dem. Der er da også skabt meget mere tryghed nu, siger han.


Nyhedsoverblik