I 1982 såede han sit første aspargesfrø på en mark, han lånte af sine forældre.
Siden har hans afgrøder modtaget et væld af priser og endda udløst omtaler i internationale medier som Time Magazine og The New York Times.
Det er meget vigtigt for mig
Men i dag – knap 40 år efter den første såning – får landmanden Søren Wiuff et klap på skulderen, som ifølge ham selv befinder sig i toppen af hans efterhånden lange liste over officielle anerkendelser.
- Den ligger meget højt, siger Søren Wiuff til TV2 ØST.
Tirsdag præsenterer brancheorganisationen Lokale Fødevarer Danmark nemlig den nationale hæderspris Årets Wiuff – en pris, der er opkaldt efter Søren Wiuff, der har drevet landbrug på sin gård, Brogård, i Gislinge siden 1985.
- Det er meget vigtigt for mig. Jeg er glad og stolt over, at mit navn kan bruges i den sammenhæng, siger Søren Wiuff, der blandt andet tidligere har vundet madprisen Årets Gericke.
- Glad i låget
Præsentationen af prisen finder sted på Svogerslev Kro i Roskilde, og på programmet står både en udnævnelse af Søren Wiuff som brancheforeningens allerførste æresmedlem og en tale fra fødevareminister Jacob Jensen (V).
- Det er vigtigt, at vi støtter op omkring lokale fødevarer og dem, der arbejder med det. Der må man sige, at Søren har været bannerfører gennem mange år. Jeg har været ude at besøge Søren mange gange, og han har klart været med til at understøtte den gastronomiske udvikling, som der er sket i Danmark, siger ministeren til TV2 ØST.
Prisen skal ifølge brancheorganisationen fremover uddeles til unikke og særligt dedikerede lokale fødevareproducenter.
Derfor er hædersprisen opkaldt efter et af Danmarks mest markante fyrtårne for lokale fødevarer, lyder det desuden i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen.
Det mærkat er Søren Wiuff tilfreds med at have fået - også selvom hans arbejde er blevet beskrevet med lignende vendinger før.
- Jeg bliver glad i låget, siger den 68-årige landmand og fortsætter:
- Det betyder, at jeg har bevæget mig rundt i det her grøntsagslandskab, som jeg er meget tilfreds med, og som andre åbenbart også gerne vil anerkende. Jeg har fået mange priser og anerkendelser, som jeg er meget glad for, siger han.
Se Søren Wiuffs private optagelser af sin gård og afgrøder i galleriet nedenfor.
Leveret gourmet i årtier
Gennem fire årtier har alt fra skvalderkål til æggeblommekartofler forladt markerne i Gislinge tæt på Lammefjorden, hvor Søren Wiuff driver sit landbrug.
Afgrøder, som oftest er endt på menuerne hos nogle af landets mest prestigiøse spisesteder. Blandet andet Noma, som ad flere omgange blev kåret til verdens bedste restaurant, før den drejede nøglen om i 2024.
I en radius på ti kilometer kan jeg finde mindst fem, der er meget bedre end mig
Kendetegnende for den 68-åriges produktion er dog hans asparges, der storroses af flere af Søren Wiuffs samarbejdspartnere
En af dem er Jeppe Lund Foldager, der er køkkenchef på Dragsholm Slot.
- Det er jo det her gamle Lammefjordsjord, hvor der er masser af mineraler og sådan noget, så hans asparges er bare meget mere sådan faste og virkelig dybe i smagen, siger han.
Spørger man køkkenchefen, kan landmandens succes dog også tilskrives hans person.
- Det, der gør Søren speciel er, at han gør tingene på sin måde. Og det er der ikke nogen, der skal komme og blande sig i. Det er no bullshit, altså, siger han.
Den beskrivelse nikker Søren Wiuff nemt genkendende til.
- Et af elementerne i min karriere har hele tiden været, at jeg ikke har haft endemål på noget som helst. Det, jeg holder af, er naturen. I hver eneste time, jeg arbejder, er tingene forskellige, siger Søren Wiuff med stolthed i stemmen.
En hæder på flere måder
Selvom landmanden ofte omtaler sine bedrifter med stolthed i stemmen, sætter han også sit lys under en skæppe.
Hæderen bør nemlig i lige grad tilfalde hans kolleger, mener Søren Wiuff.
- Der var engang en journalist, der spurgte mig, hvordan det var at være verdens bedste landmand. I en radius på ti kilometer kan jeg finde mindst fem, der er meget bedre end mig, siger han beskedent.
Faktisk bør prisen også opfattes som en tiltrængt blåstempling af en branche, der i den seneste tid har været underlagt kritik, tilføjer landmanden.
- Der er meget hylekor over landbrug og fødevareproduktion lige nu, så det kan være svært at opretholde en gejst, når man bliver kaldt dumme og bliver fortalt, at man ikke kan finde ud af at tjene penge.
Den holdning er Søren Wiuff ikke alene om.
Hensigten med hædersprisen er nemlig netop at fremhæve et mindre eksponeret aspekt af madindustrien, forklarer Jesper Zeihlund, formand for Lokale Fødevarer Danmark.
- Vi har mange priser, der hylder gastronomiske pionerer, men det hele starter i marken, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Det er vigtigt at inspirere andre gennem konkrete eksempler, især nu hvor udfordringerne for vores fødevareproduktion kræver nye løsninger med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.
Prisen uddeles for første gang i løbet af den kommende sommer.