Søndag den 13. november 2022 er en dag, som Lea Møller fra Tølløse aldrig vil glemme.
Det var dagen, hvor hendes krop gav op. Dagen, hvor hun blev lagt i respirator. Dagen, hvor hun ifølge lægerne var halvanden til to timer fra at miste livet.
Jeg har valgt at være positiv
Hendes ben var blevet angrebet af en kødædende bakterie, og det skulle amputeres, hvis Lea Møllers liv skulle reddes.
- Fuck. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med, siger Lea Møller i serien Dagen, der ændrede mit liv fra TV2 ØST.
Et hesteliv
Lea Møller har været vild med heste, lige siden hun var en ganske lille pige. Hun fik sin første rideundervisning, da hun var otte år gammel.
- Heste kan bare et eller andet. De dér brune øjne, de sender en, og kærligheden og deres nærvær. De kan bare noget helt særligt, de dejlige dyr, fortæller Lea Møller.
I dag er hun leder og forpagter af Algestrup Sportsrideklub. Her har hun været ansat i 30 år og har forpagtet stedet det seneste årti.
- Da jeg startede med at ride, tænkte jeg, at det måtte være det mest fantastiske at være ridelærer og bare leve af det, som man elsker.
Og faktisk spiller hestene også en rolle i fortællingen om Lea Møllers sygdom – og hendes vej tilbage til livet igen. Det var nemlig i forbindelse med sin passion for heste, at Lea Møller oplevede det første tegn på, at noget var under opsejling. Noget var galt.
En pludselig smerte
Det hele startede, da Lea Møller havde været til elevstævne på rideskolen og stået op en del timer. Mandagen efter kunne hun pludselig ikke støtte på sin fod. Den var hævet.
- Det gjorde simpelthen så ondt, siger hun.
Om fredagen var smerten blevet så slem, at hun tog til lægen, for det blev ikke bedre. På foden var en lilla plet, der langsomt havde vokset sig større.
Lægen fik hende indlagt, og på sygehuset forklarede de Lea Møller, at de ville åbne foden for at kunne tømme den for væske og betændelse. Men da hun blev lagt i narkose, gav hendes krop pludselig op, og lægerne måtte lægge hende i respirator.
- Og da de begyndte at fjerne forbindinger og sådan noget på foden, kunne de se, at der var noget helt galt. De konstaterede, at benet var dødt, og at det var angrebet af kødædende bakterier, siger Lea Møller.
Det er uvist, hvordan benet blev angrebet af de livsfarlige bakterier, men helt sikkert var, at det var en alvorlig situation. Det vurderes at op imod en tredjedel af tilfældene med kødædende bakterier ikke kan forklares eller spores tilbage til, hvorfra de er kommet.
- Da jeg vågnede, var min mand derinde, og det var min datter, min søn og hans kæreste og en masse sygeplejersker også. De så ikke glade ud. De var meget bekymrede.
Et klart mål
Men Lea Møller kom levende igennem oplevelsen. En amputation var dog nødvendig.
- Jeg tænkte: Kommer jeg tilbage? Kommer jeg nogensinde til at ride igen? Kommer jeg nogensinde til at undervise igen?
Men kvinden fra Nordvestsjælland var stålfast. Få uger efter hun var hjemme fra sygehuset, begyndte hun at arbejde med en fysioterapeut i jagten efter at komme på benene igen. Og efter to måneder var benstumpen helet så meget, at der kunne komme en protese på.
Målet var klart: Lea Møller ville tilbage til rideskolen. Tilbage til de elever, der havde lavet en fin plakat, da hun blev syg, med ord som ”verdens bedste ridelærer” og ”vi savner dig på springbanen”.
- Den første tid var rigtig svær, fordi jeg havde ingen energi. Jeg var træt hele tiden, og alt gjorde ondt. Men jeg skulle bare i gang.
- Jeg har valgt at være positiv. Jeg har fået så meget støtte både fra min familie, men også dem, jeg arbejder sammen med, og mine elever. Og det gør bare, at jeg måtte tage mig sammen, når der var så mange mennesker, der stod og heppede på mig.
Efter Lea Møller var kommet op at gå på protesen, skyndte hun sig ned i stalden.
- Jeg må indrømme, jeg fældede en tåre, da jeg kom ned i stalden igen. Det er jo bare mit et og alt.
En lysere fremtid
Ja, hestene fylder alt for Lea Møller. Og de har også vist sig at være en stor del af hendes kamp for at komme videre efter amputationen.
Hver tirsdag tager hun ud på morgentur med et af sine egne hold med ridefysioterapi.
- Min balance er virkelig blevet dårlig, efter at jeg mistede mit ben. Og jeg bevæger mig jo heller ikke på samme måde mere, som jeg gjorde før i tiden. Så det er ligesom også for at styrke min krop, siger hun.
Da den kødædende bakterie stjal det meste af hendes ben, fyldte spørgsmålene meget. Hvad hvis hun ikke kunne finde ud af at gå med protese? Hvad hvis hun skulle sidde i kørestol resten af livet?
- Men nej, jeg kæmpede. Og det lykkedes. Det var virkelig op på hesten igen, siger Lea Møller.
- Det er fedt, og det er livsbekræftende. Jeg sætter mere pris på livet. Men jeg vil have mere, og jeg vil kunne mere.
Og i forhold til fremtiden er én ting helt sikkert.
- Jeg vil blive ved med at undervise til den dag, jeg ikke kan komme ud af sengen mere.
Se hele afsnittet med Lea Møllers historie i serien Dagen, der ændrede mit liv på TV2 ØST Play.