Miljøministeriet vil sætte gang i stort naturprojekt - men lodsejere er skeptiske

Et markområde ved Mørkøv skal i fremtiden måske omdannes til et mere klimavenligt naturområde. Det kræver dog, at lodsejeren siger ja.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var ikke just et hverdagsvisit, der mandag ventede Martin Mikkelsen fra Mørkøv.

Miljøministeren Magnus Heunicke (S) lagde nemlig vejen forbi for at se nærmere på Martin Mikkelsens markområde, der i fremtiden måske skal omdannes til et mere klimavenligt naturområde.

- Ministeren har rettet henvendelse for at bese nogle af de lavbundsarealer, som er med i en forundersøgelse her i Åmosen, lyder det fra Martin Mikkelsen.

Martin Mikkelsen er en af de lodsejere, som har takket ja til forundersøgelsen.
Martin Mikkelsen er en af de lodsejere, som har takket ja til forundersøgelsen. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Martin Mikkelsen er en ud af i alt 28 lodsejere i Holbæk Kommune, der har sagt ja til, at Miljøministeriet må lave en forundersøgelse af deres lavbundsjorde. Det er jorde, der engang var vådområder, men i dag bliver drænet for vand, så de eksempelvis kan bruges til landbrug.

Undersøgelsen skal klarlægge, hvad det vil betyde, hvis man dropper at dræne lodsejernes lavbundsjorde.

- Min holdning er, at der er nogle fantastiske muligheder for at genskabe et meget spændende mosaiklandskab med småskove, levende hegn, noget fladvand og en tidvis våd egn. Der vil en vandstandshævning være en del af det på en del af arealet, og det er noget af det, som kommer til at blive afdækket i forundersøgelsen, forklarer Martin Mikkelsen.

Skal nedbringe CO2-udslip

Miljøstyrelsen har givet tilsagn om støtte til en række nye klima-lavbundsprojekter, som skal gøre lavbundsjorde mere naturlige ved, at vandet fra markerne og engene ikke drænes mere. Arealet udgør cirka 5.000 hektar og svarer til et område på størrelse med over halvdelen af Københavns Kommune.

20200703-160626-3-1920x1279we
Læs også
Solcelleparker kan ikke levere strøm - nu skal ny uddannelse hjælpe
20200703-160626-3-1920x1279we
Læs også
Solcelleparker kan ikke levere strøm - nu skal ny uddannelse hjælpe

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i tilbage i 2021, at landbrugets udledning af drivhusgas skal reduceres med 55 til 65 procent frem mod år 2030. Det skal blandt andet gøres ved at nedbringe CO2-udslippet fra lavbundsjorde.

- Det er simpelthen klimaforandringen, som vi bekæmper præcis her, og det er et kanon sted at starte, fordi det er så enormt stort og enestående i Danmark, siger Magnus Heunicke (S).

Lavbundsjorde er fyldt med planterester, der indeholder kulstof. Når jordene drænes for vand, så den kan dyrkes, kommer der ilt ned til planteresterne, og planterne begynder at blive nedbrudt. Det frigiver CO2 til atmosfæren og medvirker til at øge drivhusgassen.

Den hele røde linje viser projektområdet med tilsagn fra Miljøstyrelsen, og den stiplede røde linje viser de arealer, projektet forventes udvidet med.
Den hele røde linje viser projektområdet med tilsagn fra Miljøstyrelsen, og den stiplede røde linje viser de arealer, projektet forventes udvidet med. Foto: Holbæk Kommune

Men hvis man stopper med at dræne jorden, så den igen bliver fyldt med vand, kan ilt ikke nå ned til planteresterne. Dermed bliver udledningen af CO2 mindsket markant.

Kan være udfordrende

Carsten Funch Madsen, der er projektleder i Holbæk Kommune, står for at få forundersøgelsen af lavbundsjordene gennemført, så det kan ende som et reelt projekt.

- Lavbundsjordene står for lidt over 20 procent af udledningerne af alt CO2-udledning i Holbæk Kommune. Så med gennemførelse af et projekt af den her størrelse, hvis det lykkes, så er det et ret væsentlig bidrag til at nedbringe CO2-udledningen, forklarer Carsten Funch Madsen.

Visualisering Sparresholm Næstved Kommune
Læs også
Ingen vindmøller ved Skovtårnet - godsejers plan stoppes igen af minister
Visualisering Sparresholm Næstved Kommune
Læs også
Ingen vindmøller ved Skovtårnet - godsejers plan stoppes igen af minister

Først når forundersøgelsen er færdig, skal lodsejerne tage stilling til, om de vil sige ja til at være med i det endelige projekt og lade vandstandene stige på deres jorde. Flere af dem forudser dog, at der kan være udfordringer.

- Sådan som vi ligger nu, så virker det ikke attraktivt for de fleste af lodsejerne herude. Fordi kompensationen er for lille i forhold til det, de eventuelt mister i indtægter, lyder det fra lodsejeren Peter Christoffersen.

Vil overveje inputs

Efter dagens rundvisning har Magnus Heunicke (S) modtaget flere input, som han nu vil tage med tilbage til Christiansborg.

- Nu vil jeg hjem og se på, hvordan regnestykket så vil gå op i givet fald. Men det er også for tidligt nu at sige ja eller nej, fordi vi har ikke lavet undersøgelserne endnu. De skal først laves, og de skal selvfølgelig præsenteres for både økonomien og påvirkningen af miljøet, siger Magnus Heunicke (S).

Hvis lavbundsjordene gendannes, vil det betyde, at man eksempelvis skal slynge de åer, der med årene er blevet rettet ud.
Hvis lavbundsjordene gendannes, vil det betyde, at man eksempelvis skal slynge de åer, der med årene er blevet rettet ud. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Hvis det skal ende med et ja fra Martin Mikkelsen, så håber han, at ministeriet vil gøre det mere interessant for ham og resten af lodsejerne at være med i lavbundsprojektet.

- Det kunne være mulighederne for skovrejsning for eksempel, og det kunne være også at kigge på selve strukturen af kompensationsordningerne.

Det forventes, at forundersøgelsen vil være færdig ved udgangen af 2024.


Nyhedsoverblik