I 1909 dukkede en indskrift frem på væggen i Sønder Asmindrup Kirke i Holbæk Kommune,
Den var en hilsen fra middelalderen, men fordi den var skrevet med både runer og latinske bogstaver, var det kun den første linje af de to, der blev tydet.
Siden har den århundreder gamle tekst været lidt af et mysterium.
Men nu har skriftforsker og runolog Lisbeth Imer fra National Museet fundet ud af, hvad der helt præcist står på kirkemuren.
Lisbeth Imer har fået midler af Carlsberg Fonden til at skrive en bog om indskrifter i kirker i ældre middelalder.
Derfor har hun besøgt en lang række landsbykirker for at se på omkring 200 indskrifter.
- Man kan sige, at kirkerne er sådan en slags fossile landskaber, som nogenlunde står, som da de blev bygget i middelalderen. Så det er et rigtig godt sted at lede, hvis man skal finde noget, som er godt bevaret, fortæller hun.
Og i Sønder Asmindrup syd for Holbæk fandt hun noget helt særligt.
- Hele indskriften har været kendt siden 1909, hvor man bankede kalk af for at restaurere kalkmalerier, fortæller hun.
Men den nederste linje, har man ikke kunnet læse - før nu.
- Og det er så den nederste linje, som jeg har kigget på, og som jeg har læst, fortæller runologen.
Hun gætter på, at man ikke tidligere har kunnet tyde indskriften, fordi der både er blevet brugt latinske bogstaver og runer, og derfor har det krævet, at folk fra forskellige ekspertiseområder har arbejdet sammen om det.
- Med det her projekt prøver jeg også at nedbryde skellet mellem skriftkultur og epigrafisk kultur, som man kalder det, når man laver indskrifter på andre genstande end lige papir og pergament, fortæller Lisbeth Imer.
Hun har afkodet teksten i samarbejde med Anders Leegaard Knudsen, der er seniorredaktør på Diplomatarium Danicum – Danmarks Riges Breve, som udgiver dokumenter fra middelalderen.
Ekstremt sjælden indskrift
Og hvad står der så på muren i koret i Sønder Asmindrup Kirke?
Man har længe vidst, at der på den øverste linje stod; Toke tog sølv til låns af Ragnhild. Og nu viser det sig, at linje to viser sig at være en dato, der står nemlig; 2. maj i det frelsens år 1210.
Og udover at datere, hvornår indskriften er blevet lavet, så betyder det også, at indskriften kan tolkes som et fuldgyldigt gældsbevis. Altså et juridisk dokument, og det er helt unikt.
- Det er ekstremt sjældent, at man finder sådan noget her, siger Lisbeth Imer.
- Det er noget, man ellers kun finder i manuskriptkulturen, altså i alle de juridiske dokumenter, som findes bevaret fra middelalderen, gældsbeviser, mageskifter eller testamenter, fortæller hun.
- Det findes ikke andre steder i Danmark.
Med herren som vidne
Indskriften i kirken har ikke kun været ridset i væggen. Den har også været farvelagt, så man kunne se den tydeligt.
- Der er noget sort kulstof nede i skriftsporene. Det er noget kul, man har smurt henover og vasket af igen, og så er det aflejret nede i furerne, og det har sikkert været for at få det til at fremstå meget tydeligt på væggen, så når man kommer ind i kirken og ser det ved dagslys, så står det meget tydeligt frem, fortæller Lisbeth Imer.
Der findes få andre lignende indskrifter i verden
Indskriften er så sjælden, at der så vidt vides kun findes tilsvarende eksempler tre steder i verden:
I Fole Kirke på Gotland findes en tilsvarende indskrift ”Dette er kirkepræsternes og sognemændenes vidnesbyrd, at Hellvi-boerne ejer retten til at bruge kirkevejen gennem Lille Foles gård’. (Der har åbenbart været stærke meninger om, hvem der måtte benytte et vejstykke!)
I Sankt Sophia-katedralen i Kiyv i Ukraine findes en detaljeret opgørelse om salg af et stykke jord skrevet på væggen.
Og i Sankt Panteleimon-kirken i Galich, Rusland, har man ristet fyrstens dom i en skyldnersag på væggen.
Kilde: Nationalmuseet
- Det har jo været for at hele menigheden og vor herre selv har skullet optræde som vidner på, at der er nogle, der har lånt sølv af en anden, siger runologen, der regner med, at der også har været en anden udgave af aftalen om lånet mellem Toke og Ragnhild.
- Man kan forestille sig, at der har været en kopi i et organisk materiale på et stykke træ eller et eller andet, som bare ikke er bevaret i dag, siger hun.
Præsten har været inde over
I år 1210 lånte Toke sølv af Ragnhild. Men om Ragnhild fik det tilbage, vides ikke. Faktisk ved man slet ikke, noget om de to personer, der indgik aftalen dengang.
- Det er ikke nogen, vi kender fra de skriftlige kilder, fortæller Lisbeth Imer.
- Men når det er i sådan en relativt lille kirke ude på landet, så må det næsten være nogle lokale, og så kan man gætte på, at det er sognepræsten, der har skrevet både med runer og med latinske bogstaver, siger hun.
- Præsten har jo i hvert fald kunnet latin og kunnet skrive med bogstaver, og så kan man jo gætte på, at sognebørnene har kunnet skrive med runer, fordi det var det, de almindelige mennesker i middelalderen skrev med, fortæller runologen.
Indskrifter på kirkevægge er ikke noget særsyn i sig selv. I det gammeldanske område, som også tæller Skåne, Halland og Blekinge i Sverige, er der omkring 200 enkeltstående indskrifter, der er kradset ind i kalkpudsen på væggen. Her finder man talrige bønner og navne, der er skrevet med både runer og bogstaver. Nogle kirkevægge ligner skoletavler, som ingen har visket ud efter dagens sidste time.
Og det vidner måske om, at noget af den skrifttræning – som i sagens natur må have fundet sted – foregik i kirken, mener Lisbeth Imer.
Der har formentlig også været andre gældsbeviser, som det fra Sønder Asmindrup Kirke, på flere danske kirkevægge, men da de i forbindelse med reformationen blev kalket over, er mange indskrifter gået tabt – eller også står de endnu skjult under kalken.