Pakker forsvinder i Jyderup: - Der er noget galt, erkender firma

Mindst tre borgere i Jyderup har mistet deres pakker fra DAO. Direktør slår fast, at det er for mange og vil nu stramme op.

2. oktober fik Stine Vinsløv fra Jyderup en pakke leveret ved sin hoveddør.

I hvert fald ifølge leverandøren, DAO, der kort før klokken syv sendte en besked om den leverede pakke.

Problemet var bare, at familien Vinsløv aldrig så noget til pakken. Den var forsvundet.

- Det er jo irriterende, uanset hvad man har bestilt, men i dette tilfælde var det et halloweenkostume til mit barn. Det kan ødelægge en hel dag, at det ikke kommer, siger hun til TV2 ØST.

Læs også
Dine juleindkøb bliver dyrere - især én fødevare er steget voldsomt
Læs også
Dine juleindkøb bliver dyrere - især én fødevare er steget voldsomt

Og hun er desværre ikke den eneste, fremgår det af en lokal Facebook-gruppe for Jyderup-borgere.

Helt tåbeligt

Her fortæller også Kim Rasmussen om knas med leveringen af pakker fra DAO.

8. november forsvandt en pakke, som buddet i nattetimerne havde hængt på dørhåndtaget på familiens hoveddør. Heri var nogle navneskilte til hele familien, som var bestilt på nettet.

Kim Rasmussen kalder det ”helt tåbeligt,” at pakken hænges på dørhåndtaget, idet døren kan ses fra gaden.

- Buddet burde have lidt mere end to hjerneceller og lade være med at aflevere en pakke på den måde. Det kunne lige så godt have været medicin til vores søn, siger han til TV2 ØST.

Læs også
- Det må gerne være pyntet, men det skal ikke være pincetmad
Læs også
- Det må gerne være pyntet, men det skal ikke være pincetmad

Pakken er nu genbestilt og vil nu blive leveret med en anden pakkeleverandør. Men for Kim Rasmussen slutter sagen ikke her.

- Nu sætter vi et kamera op ved vores hoveddør, siger han.

TV2 ØST har kendskab til mindst et eksempel mere på manglende levering af en DAO-pakke, men har ikke haft held med at få vedkommende i tale inden denne artikels publicering.

En ud af 2.500 bliver væk

Hos DAO, der egentlig står for Dansk Avis Omdeling, beklager administrerende direktør Hans Peter Nissen de to Jyderup-borgeres oplevelse.

- Der er noget, vi skal have kigget på, hvis der er tre eksempler i Jyderup. Der er noget galt, når der forsvinder flere pakker i en by af Jyderups størrelse, siger han.

Læs også
- Det er hårdt arbejde at være skraldemand, siger borgmester
Læs også
- Det er hårdt arbejde at være skraldemand, siger borgmester

DAO omdeler 30 millioner pakker årligt, og ifølge Hans Peter Nissen er det kun en ud af 2.500 pakker, der forsvinder. Derfor er tre eksempler i Jyderup, der har 4.300 indbyggere, for mange.

Buddene, der foruden aviser og magasiner også omdeler pakker, har som fast procedure, skal swipe ved aflevering, hvilket tjekkes med GPS-koordinater. Dertil kommer, at omdeleren tager et billede af den afleverede pakke.

Pakker fra private kommer frem

Men det er ingen garanti for, at det ikke kan være buddet, der har haft lange fingre, erkender Hans Peter Nissen.

quote Alle kan jo i princippet tage pakken.

Hans Peter Nissen, administrerende direktør, DAO

- Alle kan jo i princippet tage pakken – omdeleren, en forbipasserende, naboen eller kunden selv.

- Vi har en regionschef, som har ansvaret for området, der sidder og kigger på, hvor der mistes pakker. Hvis den samme kunde mister flere pakker, er det klart, at vi sender til en pakkeshop, siger han.

Men er det ikke problematisk, at jeres budde hænger pakkerne på døre ud til offentlig vej, så forbipasserende kan se pakken?

- Det er op til omdeleren at vurdere, om en adresse er et såkaldt usikkert leveringssted. Vurderer han det, omdirigeres pakken til nærmeste pakkeshop. Kunder er også velkomne til at kontakte os, hvis de vil have pakkerne stillet et bestemt sted, siger Hans Peter Nissen.

Ifølge Hans Peter Nissen er det næsten udelukkende pakker fra webshops, der bliver stjålet, mens plasticposen med hjemmestrikkede sokker fra moster Oda nærmest altid når frem til modtageren. 


Nyhedsoverblik