Politiet anholder person i uopklaret drabssag fra Holbæk

En person er fredag anholdt i forbindelse med drabssagen fra Ladegårdsparken i Holbæk sidste år, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Midt- og Vestsjællands Politi har fredag anholdt en person i forbindelse med en drabssag fra Ladegårdsparken i Holbæk sidste år, hvor en 18-årig mand blev skudt

Den anholdte vil klokken 12 fredag bliver fremstillet i et grundlovsforhør, hvor politiet anmoder om lukkede døre.

Læs også
Mor til dræbt søn kommer med opråb: - Hjælp politiet med at finde gerningsmanden
Læs også
Mor til dræbt søn kommer med opråb: - Hjælp politiet med at finde gerningsmanden

Efterforskningsleder Kristian Egekær fra Midt- og Vestsjællands Politi vil til TV2 ØST ikke sige yderligere om anholdelsen.

- Jeg kan sige det, vi her til morgen har meldt ud, og at anholdelsen er sket på baggrund af den samlede efterforskning, vi har foretaget.

Søndag den 19. april bad politiet borgere, der måtte vide noget om drabet, om at kontakte politiet. Det førte til stor omtale hos blandt andet TV2 ØST, der også talte med den dræbtes mor. Politiet vil dog ikke oplyse, om det er den seneste tids indsats, der har ført til anholdelsen, ligesom efterforskningsleder Kristian Egekær ikke vil oplyse, hvor den pågældende er anholdt.

- Jeg kan kun sige, at anholdelsen er sket her på Sjælland, siger han til TV2 ØST.

Har efterforsket uopklaret drabssag i knap et år

Sagen handler om et uoklaret drab på en 18-årig mand, der søndag den 28. april sidste år blev skudt og dræbt i Holbæk.

Det skete på bagsiden af nummer 135 i Ladegårdsparken Vest, som ikke var langt fra ofrets hjem.

quote Vi hører, at der er folk her i området, der ved noget

Kristian Egekær, efterforskningsleder, Midt- og Vestjællands Politi

I knap et år har politiet været i gang med en massiv efterforskning. I søndags valgte de at gå ud med nye oplysninger i sagen. Samtidig var de tilstede i Ladegårdsparken søndag eftermiddag og aften, mens efterforskere sad klar ved telefonerne for få nye oplsyninger i sagen.

- Vi hører, at der er folk her i området, der ved noget, men at de er tilbageholdende med at kontakte politiet, sagde Kristian Egekær til TV2 ØST den 19. april. 

Efterforskningslederen viste blandt andet TV2 ØSTs reporter, hvordan de havde en teori om, at den ukendte gerningsmand havde sneget sig op bag den 18-årige mand.

Derpå skød gerningsmanden offeret på få meters afstand med i alt fem skud. Det skete omkring klokken 22.10 den søndag aften i april sidste år.

Frigav billeder af grå Kia Ceed

I søndags frigav politiet også billeder af en koksgrå Kia Ceed. På gerningstidspunktet holdt den parkeret i Kikhøjparken, som ligger lige overfor Ladegårdsparken.

Men politiet efterlyste vidner, der havde observeret noget mistænkeligt ved bilen op til skyderiet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det drejede sig om denne koksgrå Kia Ceed.
Det drejede sig om denne koksgrå Kia Ceed. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Efterforskningsleder Kristian Egekær viste også, hvordan et skur lå gemt af vejen bag nogle buske på Vandtårnsstien. Det var netop på Vandtårnsstien, at gerningsmanden flygtede ud ad. Herfra vidste politiet ikke, hvor vedkommende var blevet af.

Derfor efterlyste de også vidner, som enten havde set en mand løbe ind til skuret eller vidner, der havde befundet sig i skuret omkring gerningstidspunktet, som have set noget, der kunne have relevans for sagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maria Nahmdad beskriver Zobair Saidi som en god storebror. Han tog sig af sine søskende, og han tilbragte meget tid med vennerne.
Maria Nahmdad beskriver Zobair Saidi som en god storebror. Han tog sig af sine søskende, og han tilbragte meget tid med vennerne. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Mor kom med opråb: - Hjælp politiet med at finde gerningsmanden

Mandag aften i denne uge talte TV2 ØST med Maria Nahmdad, som er mor til Zobair Saidi. Det var ham, der blev skudt den søndag aften i april sidste år. 

Hun mindedes sin søn sådan her, mens hun sad med et billede af ham i hænderne. 

Zobair kunne lide at spille fodbold, og han var en rigtig sød dreng, der hjalp andre mennesker. Han hjalp også sin mor og søskende, sagde hun til TV2 ØST.

quote Til de mange mennesker, mine naboer og hans venner. Sig, hvad I ved til politiet

Maria Nahmdad, mor til afdøde Zobair Saidi, Holbæk

- Zobair var en speciel dreng.

Maria Nahmdad havde en klar bøn til alle, der måtte have oplysninger i sagen. Hendes brændende ønske var at få folk til at hjælpe politiet videre i opklaringen af drabet på sønnen.

- Til de mange mennesker, mine naboer og hans venner. Sig, hvad I ved til politiet. Politiet hjælper. Politiet hjælper os alle sammen. Ikke kun os, sagde hun.

Den dræbtes mor stod mandag frem på TV2 ØST for at bede om hjælp til, at gerningsmanden kunne findes. Se videoen her:

 

For hende er det nemlig vigtigt at få svar på, hvorfor hendes søn blev dræbt.

- Det er meget vigtigt. Meget vigtigt. Hvem er de? Hvorfor? Hvorfor blev han skudt?, sagde hun den 20. april i år til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik