Det oplever Fors A/S, der leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i Holbæk.
- Folk løfter på kloakdækslerne og pumper vand fra haven derned.
- Der er pres på kloakken i disse dage, og der er ganske enkelt ikke kapacitet til oversvømmede græsplæner oveni, siger spildevandschef Lars Lund Schjødt.
Når man vælger at pumpe vand i kloakken, så kan det få konsekvenser for naboen.
En overfyldt kloak kan nemlig betyde, at Fors A/S må bede borgerne om at undlade toiletskyl, brusebade og tøjvask.
Så alvorligt er det dog ikke endnu.
- Her handler det først og fremmest om at lade vandpytter være vandpytter og ikke pumpe dem i kloakken, afslutter Lars Lund Schjødt.