Nyhedsoverblik

Svømmecenter lukker nok en gang

Det er ikke første gang, der har været problemer med gulvene i svømmecentret i Holbæk Sportsby.

Siden de åbnede i 2019, har gulvene været svømmecentrets helt store hovedpine.

Og det er også gulvene, der denne gang er problemer med, skriver Holbæk Sportsby på Facebook.

Centeret holder således lukket den 7., 8., 9., og 10. november på grund af reparation af gulve.

- Håber det lykkedes af få gulvene repareret korrekt denne gang, skriver Jens Albagaard blandt andet i kommentarfeltet på Facebook.

- Never ending story (den uendelige historie, red.) skriver Margrethe Bjerre.