Nyhedsoverblik

Vejarbejde på motorvej påvirker trafik

Fra lørdag morgen den 22. juni og frem til fredag morgen den 28. juni bliver der udført vejarbejde på en cirka 3,5 kilometer lang strækning af Holbækmotorvejen i vestgående retning mellem frakørsel 18 Holbæk Ø og broen over Ringstedvej ved tilkørsel 19 Holbæk C.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet er nødvendigt, da den nuværende asfalt på motorvejen er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.

Det vil foregå som weekendarbejde fra lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 05.00. Derefter vil det blive udført som aften- og natarbejde mellem kl. 20.00 og 05.00. 

Lørdag d. 22. juni vil motorvejen være reduceret til ét spor mellem kl. 06.00 og 16.00. 

I øvrige tidsrum er motorvejen spærret i begge spor.

Fordi vejarbejdet er afhængigt af vejret, er der en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold, skriver de i pressemeddelelsen.