10.000 danskere har talt: Strandhotel Røsnæs er Danmarks bedste

Strandhotel Røsnæs ved Kalundborg er Danmarks bedste ifølge de omkring 10.000 danskere, der har stemt ved årets afstemning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med sin flotte, hvide facade og beliggenhed lige ned til vandet emmer Strandhotel Røsnæs af idyl, og en del danskere har fået øje på det charmerende hotel i Nordvestsjælland.

Faktisk har størstedelen af 10.000 danskere stemt på Strandhotel Røsnæs som Danmarks bedste badehotel, og dermed er de vindere af årets konkurrence.

Tæt løb

Det er hjemmesiden Opdag Danmark, som har fået deres brugere til at vælge mellem badehotellerne. Mellem 15. februar og 2. marts har man kunnet stemme på sit favoritsted, og det blev en tæt kamp mellem Strandhotel Røsnæs og Knudhule i Ry, som vandt i 2019. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Strandhotellet fik 2200 stemmer ud af i alt næsten 10.000.
Strandhotellet fik 2200 stemmer ud af i alt næsten 10.000. Foto: Strandhotel Røsnæs

Det blev dog Røsnæs, der i sidste ende trak de fleste stemmer - faktisk 2200 af slagsen, og det glæder direktøren i Røsnæs. 

- Det er bare et kæmpe skulderklap, og vi er rørt til tårer over den opbakning, vi har fået, lyder det fra Hanne Dyremose, der er hoteldirektør på Strandhotel Røsnæs.

Læs også
Høj sol og en populær tv-serie sender gæster til badehotellerne som aldrig før
Læs også
Høj sol og en populær tv-serie sender gæster til badehotellerne som aldrig før

- Vi har kunnet følge afstemningen hele vejen og set, hvordan vi til at starte med lå nummer seks-syv stykker, og til at vi til sidst lå og kæmpede med Knudhule. Så måtte vi lige have fat i venner og bekendte og gøre opmærksom på afstemningen på Facebook, siger direktøren.

Det betyder noget

Grundet corona har de ikke fejret sejren, men Hanne Dyremose har en lille gave klar til de ansatte og en besked om, at hun og 2200 andre danskere synes, de gør det godt.

- Det betyder da noget, at så mange tror på os, og man spænder da lige smilet lidt ekstra og gør sig lidt ekstra umage oven på sådan en sejr, siger Hanne Dyremose.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan en udsigt får man,  hvis man besøger Strandhotel Røsnæs.
Sådan en udsigt får man, hvis man besøger Strandhotel Røsnæs. Foto: Strandhotel Røsnæs

12 af badehotellerne fik over 250 stemmer, hvilket giver en nål på Opdag Danmarks kort over de bedste badehoteller i Danmark.

Den endelige stilling og badehoteller med over 250 stemmer:

  • Strandhotel Røsnæs, Kalundborg – Vinder Sjælland og Danmark
  • Knudhule Badehotel, Ry – Vinder i Jylland
  • Rødvig Kro og Badehotel
  • Villa Vest Badehotel, Lønstrup
  • Hvidbjerg Strandhotel, Blåvand
  • Strandhotellet, Blokhus
  • Lunds Hotel, Bogense – Vinder Fyn
  • Kallehavegaard Badehotel, Løkken
  • Sandkaas Badehotel, Allinge
  • Liselængen, Liseleje
  • Årøsund Badehotel
  • Marienlyst Strandhotel, Helsingør
    (Kilde: Opdag Danmark)

Nyhedsoverblik