Fra den forulykkede bil var andre flygtet væk fra uheldsstedet.
Det var en 18-årig mand fra Kalundborg, der havde kørt den forulykkede personbil.
Under kørslen, hvor der havde været fire passagerer med i bilen, havde han mistet kontrollen over bilen. Han havde påkørt et helleanlæg og herefter ramt en modkørende bilist, inden bilen ramte en lygtepæl og til sidst kørte gennem et hegn, inden den standsede inde på et jernbanespor ved Kalundborg togstation.
En alkoholtest viste en for høj promille hos den unge mand.
- Der er ikke tale om alvorlig personskade, men det er alvorligt nok, når man kører efter at have drukket lidt meget, lyder det fra Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 18-årige var også i besiddelse af et kanonslag, som blev beslaglagt i forbindelse med yderligere en sigtelse for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Banedanmark iværksatte straks flytning af den forulykkede bil, som blev afsluttet cirka klokken 06.00.