En mand er blevet fløjet til behandling på Odense Universitetshospital efter en ulykke i Høng lørdag klokken 11.40.
Det oplyser Midt og Vestsjællands politi.
- Der er tale om en ulykke, hvor føreren af en bil rammer en parkeret bil, og dernæst taber kontrollen over køretøjet og rammer ind i en mur, siger vagtchef Boye Rasmussen til TV2 ØST.
Politiet oplyser, at manden er i kritisk tilstand, og at der er tilkaldt en bilinspektør, der skal lave en rapport om ulykken.
Boye Rasmussen oplyser, at ingen øvrige personer kom til skade ved ulykken.