Brand på Novo Nordisk-byggeplads

Torsdag er der opstået brand i en del af den nye fabrik, som Novo Nordisk er ved at bygge i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdatering klokken 14:59
Branden i Novo Nordisks bygninger i Kalundborg er slukket igen.

Sort røg vælter lige nu op fra tagkonstruktionen på en bygning ved Novo Nordisks nye fabrik på Hallas Allé i Kalundborg.

Anmeldelsen er indløbet klokken 12.56.

- Vi er i øjeblikket kørt til melding om brand på byggeplads ved Hallas Alle i Kalundborg. Branden er opstået omkring en ventilationsskakt. Alle er evakueret ud, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Luk vinduer og døre

Røgsøjlen fra brand i en tagkonstruktion kunne ses 30 kilometer væk.

Det bekræfter politikredsen over for TV2 ØST.

Her er et overblik over det område, hvor røgen kan forventes at ryge ind over.

Thomas Kristensen, der er kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi tilføjer yderligere, at vindretningen gør, at røgfanen bevæger sig ind over Kalundborg By.

- Befinder man sig i røgsøjlen, skal man søge væk eller gå indenfor og lukke døre og vinduer, siger han og tilføjer:

- Føler man ubehag efter at have indåndet røg, skal man kontakte 1813.

Branden er opstået i tagkonstruktionen på den bygning, Novo Nordisk er ved at opføre.
Branden er opstået i tagkonstruktionen på den bygning, Novo Nordisk er ved at opføre. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Politiet tilføjer, at branden angiveligt er opstået i forbindelse med noget arbejde med tagpap, og ifølge politiet er meldingen fra brandvæsnet klokken 14.15, at branden er slukket. 

Der vil stadigt være røg i området de næste par timer, men røgen burde være aftagende, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X

Medarbejderne på byggepladsen blev hurtigt evakueret, og ingen personer er kommet til skade.
Medarbejderne på byggepladsen blev hurtigt evakueret, og ingen personer er kommet til skade. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Novo Nordisk skriver således i en mail til TV2 ØST:

- Vi kan bekræfte, at der i dag opstod brand i taghuset på en bygning, der er under opførsel, på en byggeplads på Novo Nordisk i Kalundborg. 

- Ingen personer er kommet til skade ved branden. Brandvæsen og politi er på stedet, og myndighederne meddeler, at branden er slukket og efterslukningsarbejdet er i gang.

Fik Novo Nordisk-aktie til at dykke

Efter at branden opstod, har Novo Nordisk-aktien torsdag eftermiddag taget et dyk.

Det skriver TV 2. 

Det til trods for, at der endnu ikke vides meget om brandens omfang, eller hvad den eventuel måtte komme til at betyde for medicinalgiganten.

Læs også
Novo Nordisk støvsuger markedet for håndværkere
Læs også
Novo Nordisk støvsuger markedet for håndværkere

Klokken 14:37 bliver Novo-aktien handlet cirka 1,5 procent under gårsdagens lukkekurs.

Midt- Og Vestsjællands Politi skriver på det sociale medie X, at borgere i Kalundborg frit kan færdes ude igen.

Betyder ekstraarbejde

De håndværkerne, der var i gang med at færdiggøre taget på den nu brændte bygning, kan nu starte forfra. 

Det fortæller Michael Hallgren, der er produktionschef i Novo Nordisk i Kalundborg til TV2 ØST.

- Det betyder noget ekstra arbejde, fordi det tag, der har været på bygningen, er vi nu nødt til at skifte, og det kommer til at koste tid og penge, siger han. 

Læs også
Novo udvider igen
Læs også
Novo udvider igen

Han tilføjer, at det ikke ligefrem er et ønskescenarie, at der opstod brand i en af deres bygninger. 

- Det er selvfølgelig ikke noget, man ønsker sig overhovedet, men brandvæsnet kom hurtigt i gang, og det er gået virkelig stærkt at få slukket branden, siger han.

Bygningen, der brød i brand er ikke i drift endnu, men er en af Novo Nordisks byggeprojekter.

Den skal stå færdigt til sommeren 2025, og Michael Hallgrenn forventer, at det kommer til at tage nogle måneder at lægge nyt tag på fabrikken. 


Nyhedsoverblik