Da 27-årige Christina Toft Larsen i december 2021 skulle til at afslutte sin uddannelse og samtidig flytte til en anden by, besluttede hun sig for at søge nye udfordringer.
Derfor valgte hun langt om længe at sende sin ansøgning til Hjemmeværnet af sted. Det havde været en tanke siden hun fyldte 20, men hun havde manglet modet – indtil nu.
Jeg søgte ind, og kort inden jeg kom i uniformen, besteg jeg Kilimanjaro
- Jeg havde i mange år haft en interesse for at prøve mig selv af i det militære system, men min manglende tro på egne evner holdt mig tilbage, fortæller hun, at flytningen gjorde det endelige udslag.
- Som tilflytter til en by i den anden ende af landet, manglede jeg et netværk og tænkte, at nu måtte det briste eller bære.
Kort inden hun første gang trak i uniformen, besteg hun Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, hvilket også var med til at give hende det gåpåmod, der skulle til.
- At bestige Kilimanjaro var en stor præstation, jeg klarede. Det styrkede min tiltro til egne evner, siger Christina Toft Larsen.
Krig får flere til at melde sig
Året 2022 gav en stor stigning i både antal ansøgere og optagne i Hjemmeværnet. I 2021 var der 1299 ansøgere og 916 optagne. De tal steg i 2022 til 1829 ansøgere og 1220, der blev optaget, viser tal fra Hjemmeværnet.
- Når der sker en stor hændelse, der truer en nation, så melder folk sig, siger Jens Garly, som fortæller, at der er stor forskel på, hvor meget folk engagerer sig.
Når der sker en stor hændelse, der truer en nation, så melder folk sig.
- Det er frivillige, der har mindst 24 timers tjeneste om året – men der er mange, der har meget mere. Nogen har flere tusinde timer.
Desuden har man på stående fod omkring 3.000 frivillige stående i reserve, der kan kaldes på, hvis behovet opstår.
- Enheder fra Hjemmeværnet har, udover indsatser i Danmark, også været udsendt i lande som Irak, Afghanistan, Kosovo, Mali samt andre steder, fortæller Jens Garly.
Om hjemmeværnet
Oprettelsen af hjemmeværnet fandt formelt sted på kanten af modstandsbevægelsen, i 1948.
Hjemmeværnet er en altovervejende frivillig militær organisation, som en del af det militære forsvar, løser de opgaver, som forsvaret har. På baggrund af dette er det forsvaret der bestemmer, hvilke opgaver der løses i hjemmeværnet.
Det frivillige korps består af mennesker fra alle samfundslag, der har en grundlæggende forsvarsvilje, og en tro på den enkelte borgers ret til at bidrage til Danmarks forsvar.
De cirka 13.700 aktive soldater er i 2022 registreret for knapt 2,3 millioner timers tjeneste. Dette svarer til cirka 170 timer i gennemsnit per soldat.
Støtten til politiet udgjorde cirka 113.000 timer mod cirka 58.000 timer i 2021, og støtten til Forsvaret udgjorde cirka 190.000 timer mod ca. 150.000 timer i 2021.
Den samlede bevilling til Hjemmeværnet udgør godt 440 millioner kroner om året, hvilket svarer til omkring 100 kroner per dansker i alderen over 18 år.
Hjemmeværnet består af fire grene: hærhjemmeværnet, flyvehjemmeværnet, marinehjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet.
Historiske udsving
Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, mener også, at stigningen i ansøgninger kommer i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
- Vi så det samme efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001, tilføjer han.
Selvom der gennem tiden har været en del flere medlemmer i Hjemmeværnet end nu, er de 13.700 flere end før Rusland invaderede Ukraine.
Den stille pige melder klar til kamp
Selvom Christina Toft Larsen har drømt om at blive en del af Hjemmeværnet, siden hun fyldte 20, var hun ikke sikker på, hun kunne løfte opgaverne. Heller ikke rent fysisk. Det ville blive en stor udfordring, og hun vidste, at hun skulle presse sig selv.
- Jeg har været den stille pige i klassen. Lavet mine lektier. Gået hjem, fortæller hun.
Jeg har været den stille pige i klassen. Lavet mine lektier. Gået hjem
Derfor valgte hun at opsøge nye udfordringer hos Hjemmeværnets kompagni i Kalundborg, som hun nu har været en del af siden december 2022.
Hun er nu blevet særdeles bidt af bevogtningskompagniets opgaver, der varierer i alt fra grænsekontrol til bevogtningsopgaver for forsvaret.
- Der er rigtig mange gode færdigheder at hente i hjemmeværnet. Det er fedt at komme ud og prøve sig selv af. Både fysisk og mentalt – og så er der alt det sociale, siger hun og fortæller, at det har styrket hendes selvværd at være frivillig i hjemmeværnet.
- Man kommer desuden helt tilbage til det primitive som for eksempel overlevelse i naturen. Det booster det indre selvværd, da man finder ud af, at man kan langt mere, end man tror.
Det booster det indre selvværd, da man finder ud af, at man kan langt mere, end man tror
Både Christina og hendes kæreste er desuden helt afklarede med, hvad kontrakten med hjemmeværnet indebærer.
- Det er jo også en reel mulighed, at jeg skal stille op, hvis vi bliver aktiveret, fortæller hun.
Christina trækker nu flere gange om måneden i den grønne udrustning og melder klar til kamp.
Pædagogisk assistent i Marinehjemmeværnet
Hos marinehjemmeværnet er der også stor tilslutning. På baggrund af krigen skifter deres fokus nu fra de civile til de mere militære opgaver.
Benjamin Lorich, som er næstkommanderende hos marinehjemmeværnet i Korsør, har været fem år i hærhjemmeværnet. Og så har han været de seneste seks år i MFP (Maritime Force Protection).
Det giver mig en personlig stolthed, at jeg ved, jeg er en lille bitte brik i den sammenhæng
Oprindeligt er han pædagogisk assistent og har arbejdet i 15 år med udsatte unge med diagnoser. Han havde desuden i forvejen militær erfaring fra værnepligten med i bagagen.
- Efter værnepligten var der meget af det militære, der hang ved mig. Min kone sagde til mig, at hun syntes, jeg skulle melde mig ind i hjemmeværnet, og det lød egentlig meget spændende - så det gjorde jeg, siger han.
Der bliver løbende afholdt øvelser. De frivillige MFP’er træner fra søsiden, for at holde sig klar til kamp.
- Vi indgår som en del af Forsvaret, Kongeriget Danmark, og er en vigtig samarbejdspartner for forsvaret i den sammenhæng. Det giver mig en personlig stolthed, at jeg ved, at jeg er en lille bitte brik i den sammenhæng, siger han.
Serie om hjemmeværnet
Hjemmeværnsafdelinger fra hele Sjælland deltog i en stor samlet øvelse i juni 2023.
TV2 ØST fulgte fire afdelinger i forberedelserne og var med til øvelsen, hvor Stigsnæsværket syd for Skælskør bliver udsat for et angreb. Og så vil det vise sig, om hjemmeværnet er klar til kamp.
Se første afsnit af Klar til kamp her.
Flere frivillige søges
I hjemmeværnskompagniet Kalundborg var de allerede inden Ukrainekonflikten i fuld gang med at promovere sig selv, i håbet om at tiltrække flere frivillige.
- Vi har specifikt gjort en del i at bruge de sociale medier mere, end man traditionelt gør. Det har primært været Facebook, forklarer Claus Ronge, der er kompagnichef i hjemmeværnet Kalundborg.
Her har man også sørget for at være synlige i fysisk forstand.
- Vi har gjort noget for at flytte vores aktiviteter og træning ind i bebyggede områder i stedet for ude i en skov. Altså nogle steder, hvor der er andre mennesker, så de kan se, at vi er her, siger han.