- Det skal ikke blive ved, siger formand efter voldsom skolesag

Flere forældre har stået frem til TV2 ØST og fortalt om episoder med vold og trusler på Høng Skole. Nu svarer skolebestyrelsesformand på kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Kvælertag, slag, spark, mobning - og trusler - ikke kun i skolen, men også på telefonen og på de sociale medier var hverdagen.

Sådan beskriver en mor, de oplevelser hendes barn har haft på Høng Skole syd for Kalundborg, og hun er ikke alene i sin kritik.

quote Jeg tror ikke, du kan ringe til en folkeskole i dag uden, at der er forældre, der fortæller om det her

Bo Christiansen, Skolebestyrelsesformand, Høng Skole

En anden mor til en tidligere elev er også stået frem for at fortælle, at hun har været bange for at aflevere sit barn i skolen.

- Det har fyldt meget i vores liv. Når jeg havde afleveret mit barn, tænkte jeg konstant på, om det var hende, der blev slået i dag - eller om hun slap i dag - og det så går ud over et andet barn. 

Det er hårdt, når ens barn græder og ikke vil i skole, siger moderen.

Syv børn er flyttet

De to mødre fortæller, at der bare i én specifik klasse er syv børn, som er taget ud inden for de sidste par år.

Fire af dem alene siden november - og alle fire er taget ud af skolen, fordi de har været udsat for trusler, mobning eller vold.

Torsdag aften var der så forældremøde på skolen. 

I den forbindelse anerkender skolebestyrelsesformanden, Bo Christiansen, over for TV2 ØST, at der ér problemer i den pågældende klasse.

Læs også
Børn udsættes for kvælertag, slag og trusler på skole
Læs også
Børn udsættes for kvælertag, slag og trusler på skole

- Vi er godt klar over, at der i lang tid i den her klasse har været nogle udfordringer, og der er blevet sat ressourcer af, som man i de forskellige situationer og på samarbejdsmøder, har vurderet, at det er dét, vi skal gøre her, siger Bo Christiansen.

Mener, at trivslen er forbedret

Skolebestyrelsesformanden mener dog ikke, at det billede, der er blevet tegnet af trivslen på skolen, er retvisende.

- Dét, som forældrene giver udtryk for, er, at ja, der har været meget, og der er stadig noget, der skal arbejdes på, men der er fremgang i klassen, og trivslen er bedre, siger han.

- Kvælertag, mobning, slag og spark på Høng Skole var nærmest normalen i klassen, siger mor til tidligere elev.

Men det ændrer jo ikke på, at der er nogle børn, der har haft meget ubehagelige oplevelser? Det skal jo ikke ske.

- Nej, det er ikke okay. Jeg tror ikke, du kan ringe til en folkeskole i dag uden, at der er forældre, der fortæller om det her, siger han og fortsætter:

Læs også
Kræver redegørelse efter anklager om vold og trusler på skole
Læs også
Kræver redegørelse efter anklager om vold og trusler på skole

- Det er desværre nogle af de oplevelser, der er ude på skolerne, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke gør, hvad man kan for at løse de her problemer ud fra de rammer, man har fået sat. 

Udfordringer med inklusion

Folketinget vedtog i 2012 en lovændring om at øge inklusionen i folkeskolerne. Det betyder, at elever med særlige behov er blevet inkluderet i folkeskolernes klasser.

Et tiltag som, ifølge Bo Christiansen, har bragt flere udfordringer med sig på skolen i Høng. 

- Det vi ser her, det er et udtryk for, at der er nogle klasser, hvor der kommer elever, som kræver rigtig meget, og alle arbejder 110 procent på at få det til at lykkes.

- Vi har i to år forsøgt at råbe ledelsen på Høng Skole op. Men der er reelt set intet sket, siger mor til tidligere elev på skolen.

Han savner, at man fra politisk side prioriterer, at problemer med trivsel på folkeskolerne bliver løst.

- Man skal se på, hvad er det for nogle økonomiske og politiske rammer, som skolerne står i, og hvad er det for nogle dilemmaer, som personalet kommer til at stå i med de begrænsede handlemuligheder man får, når man fra politisk side beslutter, at nu skal alle børn inkluderes i folkeskolerne. 

Dårlig trivsel i flere år

Det er ikke første gang, at trivslen på Høng Skole har været under kritik.

I 2021 var skolen med i TV 2-dokumentaren, Smertensbørn, der fortalte om, hvordan støj, larm og uro var blevet en så stor del af undervisningen, at det går ud over elevernes mentale helbred.

Læs også
- Vi forældre har et ansvar, siger formand
Læs også
- Vi forældre har et ansvar, siger formand

Bo Christiansen pointerer, at skolen havde sagt ja til at være med i serien for blandt andet at sætte politisk fokus på, hvordan inklusionen fungerer på skolen.

Men dårlig trivsel har ifølge flere forældre været en del af hverdagen i flere år, og dét kommer bag på skolebestyrelsesformanden. 

- Her tænker jeg, hvorfor i alverden har I ikke kontaktet skolebestyrelsen? Jeg kan altid ringe til skoleledelsen og fortælle dem, at jeg har fået en forældrehenvendelse. Det er det eneste, det kræver at få skub i de her ting, men vi har intet hørt, siger Bo Christiansen.

TV2 ØST har været i kontakt med flere forældre, der beretter om voldsomme oplevelser på skolen på de forskellige klassetrin.
TV2 ØST har været i kontakt med flere forældre, der beretter om voldsomme oplevelser på skolen på de forskellige klassetrin. Foto: Lars Andersen / TV2 ØST

Men hvor længe skal det blive ved, at børn får de her oplevelser på Høng Skole?

- Det skal ikke blive ved. Der ikke nogle skoler, der kan acceptere, at det foregår. Men vi ser desværre en samfundsudvikling, hvor vi har nogle generationer, som er meget fysiske og meget konsekvente og ikke tænker over, at ens handlinger har konsekvenser.

- Det er jo noget, vi ser over det hele, det er ikke noget, der er isoleret til Høng Skole, siger han.

Seks forældre var tilstede

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder Peter Brandt, men det er ikke lykkes. 

Vi ville blandt andet have spurgt ham, hvilke konkrete tiltag, man benytter sig af for at komme dårlig trivsel til livs på skolen.

Han har tidligere skrevet en mail til TV2 ØST, hvor han blandt andet skrev således: 

Læs også
Voldsom skolesag chokerer politikere
Læs også
Voldsom skolesag chokerer politikere

- På Høng Skole har vi en aktiv mobbestrategi (...) og vi følger trivslen på skolen i tæt samarbejde med elevråd og skolebestyrelse, lyder det i mailen.

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger var der seks forældre til stede til forældremødet torsdag aften, og vi har været i kontakt med flere forældre, der beretter om voldsomme oplevelser på skolen på de forskellige klassetrin. 


Nyhedsoverblik