Politiet var torsdag morgen massivt til stede ved Ingesvej i stationsbyen Høng syd for Kalundborg.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Et øjenvidne på stedet oplyser til TV2 ØST, at der var seks patruljevogne på stedet.
Politiet bekræftede, at der er en aktion i gang, men de kan ikke kommentere sagen yderligere.
- Jeg kan dog berolige beboerne i området og sige, at det er ikke noget, som er farligt, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet har klokken 10.40 igen forladt adressen og oplyser, at en person er blevet anholdt
- Jeg kan fortælle, at der er en person, der bliver fremstillet for grundlovsforhør i Retten i Holbæk klokken 13.00, siger Martin Bjerregaard, der ikke vil uddybe, hvad sagen handler om.