Lisbeth Trinskjær har beskæftiget sig med højskoler i 20 år.
Men formanden for Folkehøjskolernes Forening har aldrig set en sag, der ligner sagen fra Havnsø, hvor Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at fjerne statstilskuddet til Højskolen for Bevidsthedsudvikling med tilbagevirkende kraft.
- Det er en helt usædvanlig sag, som jeg med hele min historik i branchen, ikke har kendskab til noget, der bare minder om, siger hun til TV2 ØST.
Langstrakt og grundigt
Siden Grundtvig fik idéen til højskolen og den første af slagsen åbnede i Rødding i 1884 har folkehøjskolerne været en rodfæstet del af den danske kultur. Politikerne har udstyret folkehøjskolerne med en lovgivning, der i høj grad bygger på tillid.
Til gengæld for tilliden kan man så også med rimelighed forvente, at højskolerne lever op til de helt grundlæggende ting, mener Lisbeth Trinskjær.
Ministeriet har givet skolen god tid til at rette op. Det er alligevel ikke sket. Man kan derfor ikke sige, at der er tale om en heksejagt. Der er tale om en usædvanlig langstrakt og meget grundig proces
- Det er nogle meget grundlæggende ting, der ikke har været styr på her. Ministeriet har givet skolen god tid til at rette op. Det er alligevel ikke sket. Man kan derfor ikke sige, at der er tale om en heksejagt. Der er tale om en usædvanlig langstrakt og meget grundig proces, siger Lisbeth Trinskjær.
Ikke rettet op
Normalt sker der det, at en skole, der får påbud om at leve op til lovgivningen, retter op. Det betyder, at skole kan fortsætte driften.
Men som det dokumenteres i den omfattende aktindsigt, som TV2 ØST har fået fra Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen, har Højskolen for Bevidsthedsudvikling ikke rettet op.
Skolen hævder ganske vist gang på gang at have rettet op, men den bliver lige så systematisk underkendt.
Ingen grund til kritik af staten
Ifølge Lisbeth Trinskjær er der ikke grund til at kritisere statens sagsbehandling i sagen.
- Jeg synes, det er helt rimeligt, at man, når man modtager midler fra starten, har styr på sin governance. Man har styr på sin undervisningsplan, hvem eleverne er og, hvad de betaler for at gå på skolen. Det har man ikke haft. Staten har ikke behandlet skolen uretfærdigt, siger hun.
Lovgivningen bygger på tillid og er ikke så udkrystalliseret, hvilket kun er godt for skoleformen.
Er lovgivningen kompliceret for jeres medlemmer?
- Nej, det er bestemt ikke min oplevelse. Lovgivningen bygger på tillid og er ikke så udkrystalliseret, hvilket kun er godt for skoleformen. Det betyder så også, at man som skole ofte må være i dialog med os som forening, der så tager dialogen med staten, forklarer Lisbeth Trinskjær.
Svær fremtid
Hun vurderer, at fremtiden for Højskolen for Bevidsthedsudvikling ser svær ud.
- Enten skal højskolen gøre boet op og give midlerne videre til et formål, der minder om højskoledrift, eller også skal den være en privat højskole og så arbejde hen imod at søge støtte igen. Men vejen derhen er ikke nem, for der skal ske nogle ret store forandringer.
Vil det være nemmere at begynde helt forfra og lave en ny højskole?
- Ja, det tror jeg faktisk, det ville. En ny højskole vil kunne bygge på det økonomiske grundlag fra den eksisterende skole.
Højskolen for Bevidsthedsudvikling oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØST, at højskolen arbejder på at fortsætte - og at den regner med at rejse pengene til at tilbagebetale statstilskuddet på knap 1,5 millioner kroner.
I forbindelse med at staten har frataget støtten til Højskolen for Bevidsthedsudvikling, er skolen ikke længere medlem af Folkehøjskolernes Forening. Det skyldes, at foreningen kun har skoler, der modtager støtte som medlemmer.