Der blev sået på Søren Gammelbys mark i Kalundborg for fjorten dage siden. Men drænet under marken er fyldt op, og store vandpytter lægger sig på marken.
Hvis ikke det forsvinder inden fem til otte dage, så går høsten tabt i de områder.
- Kernerne og planterne vil rådne op dernede, så der kommer ikke noget korn i de lavninger. Det er konsekvensen, siger han.
Han er godt klar over, at omskifteligt vejr er en del af landmændenes vilkår - men de oplever alligevel flere udfordringer end før.
- Vi kan bare se, at vi får oftere de her koncentrerede regnmængder, og vi bliver nødt til at se ind i, hvordan vi kan løse det, siger Søren Gammelby.
Rekorderne står i kø
Det er ikke så underligt, at Søren Gammelby oplever større problemer med vandmængderne.
Juli var den vådeste af sin slags nogensinde målt, oktober blev den femte vådeste, og august bød på tredobbelt skybrud flere steder her i regionen.
Generelt er Danmark på vej mod en rekord. Ifølge DMI kan det blive et rekordvådt år, hvis bare nedbørsmængden i november og december bliver normal.
Og det virker til, at det er noget, vi skal vende os til. Et varmere klima er nemlig ensbetydende med et vådere efterår.
- Når der gennemsnitligt falder mere regn, bliver de vådeste dage, uger og måneder også vådere, end vi har været vant til – faktisk ser vi, at ekstremerne flytter sig mere end gennemsnittet, så de vådeste dage kan gå hen og blive endnu mere våde, siger Rasmus Anker Pedersen, der er klimaforsker og enhedsleder ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, i en pressemeddelelse.
Den store mængde nedbør presser grundvandet op, og det kan blandt andet give problemer for landmænd, der får våde marker.
Dårlige vandløb
Søren Gammelby er udover landmand også formand for det lokale grøftelav Avi. Her oplever han også i højere og højere grad, at vandløbene bliver fyldt.
- De er underdimensionerede. De blev gravet i 1800-tallet, og det var efter datidens forgodtbefindende, siger han.
Vandløbene er slet ikke store nok til de vandmængder der kommer
Ifølge landbrugsorganisationen VKST er det et generelt problem. De mener ikke, at kommunerne har haft fokus på området.
- Man har naturligt koncentreret sig om byområderne med større kloakledninger og så videre. Men det er ikke anderledes ude på det åbne land, hvor man også har behov for at klimasikre vandløbene, siger Erik Hansen Blegmand, der er erhvervspolitisk konsulent i VKST.
Hvis det stod til Søren Gammelby, skulle man derfor udvide vandløbene og grave dem ud i en såkaldt dobbeltprofil, så de kan tage imod mere vand.
- Når der kommer de her store vandmængder, er vi udfordret på, at vandet ikke kan komme ud i vandløbene. De er for små. Vandløbene er slet ikke store nok til de vandmængder, der kommer.
Opråb til kommunen
Søren Gammelby håber, at Kalundborg Kommune vil afsætte penge på at gøre vandløbene bredere.
- Vi har brug for, at man sætter sig ned og laver en plan for det her vand. Og tager det lidt seriøst, siger Søren Gammelby.
Kalundborg Kommune har umiddelbart ikke planer om at udvide vandløbene. Jakob Beck Jensen, der er formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune ser det ikke som en holdbar løsning.
Kommunen har dog fokus på problemstillingen, men planlægger andre løsninger.
- Vi har sat penge af til det i budgettet. To millioner hvert år til naturgenskabelsesprojekter. Noget af det skal bruges til at udtage lavbundsjorde, så man kan sætte dem under vand. Så har man i perioder plads til mere vand.
I 2024 har de planer om at påbegynde det første projekt ude ved Kærby Å. Det er et samarbejde med Kalundborg Forsyning.
- Vi skal have plads til større mængder vand i fremtiden, det er vi opmærksomme på, siger Jakob Beck Jensen.