For få år siden blev der dyrket korn på marken ved Førslevgaard Gods ved Fuglebjerg.
Nu er området i stedet fyldt med vand, siv, forskellige græsser og kornblomster.
Vandet og vegetationen er kommet helt af selv, efter godset valgte at stoppe med at dræne området for vand.
- Vi så faktisk allerede den første vinter, at andefuglene begyndte at komme ned til vandet, så det gik stærkt, siger Jørgen Sandby Nielsen, der er projektleder i Naturstyrelsen.
Højt indhold af CO2
Marken ved Førslevgaard Gods er såkaldt lavbundsjord. Det er et tidligere moseområde, der er blevet drænet for vand, så det har kunnet fungere som landbrugsjord.
Men lavbundsjorde har et højt indhold af kulstof, som afgiver store mængder CO2 til atmosfæren. Så ved at tage landbrugsjorden ud af drift og vådlægge området, kan man mindske udledningen af CO2 markant. Så det har man gjort på Førslevgaard Gods.
Langsom opstart
Marken ved Førslevgaard Gods er foreløbig kun et af de få projekter her i regionen, der er blevet en realitet.
For selv om de politiske ambitioner på området er store, så har de vist sig svære at føre ud i livet.
- Her i regionen er der mange små lodsejere, og det kan være svært at få 25-50 lodsejere til at blive enige om, at det er den vej, vi skal gå. Det tager lang tid, siger Jørgen Sandby Nielsen og fortsætter:
- Men nu er der nogle barrierer, der er ryddet af vejen og forventningen er nu, at det begynder at trille og gå hurtigt.
100.000 hektar skal omdannes
I 2021 indgik samtlige partier i Folketinget på nær Alternativet en landbrugsaftale, hvor det er ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjorde skal tages ud af drift inden 2030.
Det vil nedbringe landbrugets CO2-udledning med hele 40 procent.
- Det er virkelig noget, der batter. Det vil være en meget betydelig del af landbrugets bidrag, hvis 100.000 hektar tages ud, fastslår Jørgen Sandby Nielsen.
Tænke langsigtet
Ved Førslevgaard Gods har omlægningen betydet en besparelse på 370 tons CO2 om året.
Godset har fået en økonomisk erstatning for landbrugsjorden, men erstatningen opvejer ikke den indtjening, godset kunne have haft ved fortsat at dyrke marken.
Men for godset har der også været andre grunde til at gå med i projektet.
- Det kan jo være, at det her vådområde med tiden bliver mere værd end kornmarken oppe ved siden af, siger godsforvalter Henrik Simonsen og fortsætter:
- Måske næste generation på godset kan få meget mere ud af det, hvis for eksempel naturoplevelser bliver en større driftsgren.
Stort papirarbejde
Godsforvalteren fastslår, at godset har været glade for at være en del af projektet og understreger, at det meste er gået gnidningsfrit.
Men han forstår samtidig også, hvis det store papirarbejde kan skræmme lodsejere væk.
- Nu er det jo sådan i landbruget, at vi i forvejen føler, vi er tynget meget af myndighedsbehandling, så det kan jo godt skræmme nogen væk, men mit indtryk er, at det er blevet bedre, siger Henrik Simonsen.
Udover at mindske udledningen af CO2 har projektet på Førslevgaard Gods også mindsket udledningen af kvælstof til Karrebæk Fjord.