Nyhedsoverblik

Mand kørte galt på mark og stak af med nummerpladerne

En 18-årig mand fra Kalundborg mistede natten til fredag herredømmet over sin bil, hvorefter han først ramte en kasse med elektronik, dernæst en lygtepæl og efterfølgende en bøgehæk.

Og som det ikke skulle være nok, fortsatte den unge mand videre ud på en mark, hvor bilen til sidst stoppede.

Herefter valgte den 18-årige at afmontere begge nummerplader på bilen og løbe fra stedet med nummerpladerne under armen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han nåede dog ikke særligt langt, for kort fik en patrulje sig en specielt syn, da de så den unge mand kom løbende flankeret af to ens nummerplader.

Efterfølgende stod det klart, at manden var påvirket, og desuden kørte bilen, selvom han var frakendt førerretten.

Begge ting blev han sigtet for.