Nyhedsoverblik

Politiet anholder mistænkt i røverisag

Politiet har nu anholdt en mand, som de mistænker for at stå bag et røveri i SuperBrugsen i Svebølle søndag.

Manden meldte sig selv på politistationen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Da manden er anholdt med en sigtets rettigheder, ønsker politiet ikke at oplyse, om der er tale om den samme mand, som de tidligere mandag fortalte, at de havde identificeret som røveren.

Den anholdte er mistænkt for at bruge en økse til at true sig til at få udleveret hele kassebeholdningen i supermarkedet søndag omkring klokken 12.30. Derefter forsvandt han fra stedet og blev blandt andet fanget af et overvågningskamera, da han kom kørende på en cykel, der synede alt for lille til ham.

Den mistænkte skal nu afhøres, og så skal en juridisk vurdering afgøre, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

På opfordring fra politiet sletter TV2 ØST nu de billeder, der er delt af røveren i forbindelse med efterlysningen af ham.