I bilen sad en sovende mand, der ikke var til at vække, og kvinden tog derfor kontakt til politiet.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en døgnrapport.
I forbindelse med kvindens anmeldelse slog politiet bilens nummerplade op, og det viste sig, at bilen var blevet meldt stjålet dagen før fra en autoforhandler i området.
En hundepatrulje kørte derfor ud til adressen, hvor en 30-årig mand blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Manden var ifølge politiet kraftigt påvirket og ønskede ikke at samarbejde. Under anholdelsen smadrede han en siderude på politibilen, og han blev derfor også sigtet for hærværk.
Ved en ransagning af bilen fandt politiet desuden tøj og dunke med diesel, og det skal nu afklares, om det kan være stjålet. Den 30-årige mand er fortsat anholdt, mens politiet undersøger sagen.