Nyhedsoverblik

Stort flertal ønsker at nedlægge brugs

Dagli’Brugsen på Røsnæs skal lukke.

Det har et stort flertal i Røsnæs Brugsforening besluttet på en ekstraordinær generalforsamling mandag aften, oplyser Flemming Engtoft Larsen, formand for Røsnæs Brugsforening.

- Der var en lang snak om det, og det var virkelig livlig debat.

- Men det endte med, at vi skal arbejde for at Røsnæs Brugsforening bliver nedlagt, og så må vi se, hvad der kommer til at ske fremadrettet, fortæller formanden til TV2 ØST.

For at lukningen af Dagli’Brugsen bliver endelig, kræver det dog, at der fortsat er opbakning til beslutningen på endnu en ekstraordinær generalforsamling. 

Generalforsamlingen skal afholdes inden for fire uger og tidligst om 14 dage.