"Tandstikmanden" er nu dømt i sag om seriehærværk

En enig domsmandsret har idømt en 52-årig mand fra Kalundborg en behandlingsdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var et omfattende anklageskrift, som anklagemyndigheden havde udfærdiget mod en mand, som er blevet døbt tandstikmanden.

Den 52-årige mand fra Kalundborg var tiltalt for 145 forhold om blandt andet hærværk med tandstikker og tændstikker i låse samt trusler mod politiet.

Nu er manden blevet kendt skyldig i stort set alle forhold af en enig domsmandsret.

Det skriver Sjællandske.

Læs også
Tændstikker i låse og kattelort på politistation: 52-årig mand i retten for seriehærværk
Læs også
Tændstikker i låse og kattelort på politistation: 52-årig mand i retten for seriehærværk

Ifølge avisen lagde retten vægt på vidneforklaringer, videooptagelser og DNA-spor. Den 52-årige skal dog ikke i fængsel, fordi retten vurderede på baggrund af en mentalerklæring, at han ikke egner sig til fængselsstraf. Han fik i stedet en behandlingsdom på fem år.

Blev anholdt i oktober sidste år

Den 52-årige mand var på spil gennem længere tid, hvor han lavede hærværk på institutioner, virksomheder og kontorer i Kalundborg. I det fleste tilfælde var fremgangsmåden den samme, hvor dørlåse blev ødelagt ved, at tandstikker eller lignende blev stukket ind i låsen.

002181.jpg
Læs også
Seriehærværk plager Kalundborg: - Vi har været ude til cirka 300
002181.jpg
Læs også
Seriehærværk plager Kalundborg: - Vi har været ude til cirka 300

Det gik blandt andet ud over Mødrehjælpen, Lupinvejens Børnehave, Danske Bank, et advokatfirma, TV-Kalundborg, Casadania og Kathøjskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dette blev blandt andet fundet i en dørlås.
Dette blev blandt andet fundet i en dørlås.

Hærværket eskalerede mellem maj og oktober sidste år, hvor antallet steg voldsomt. Den 19. oktober blev han anholdt.

Et erstatningskrav venter

Mentalundersøgelsen, som blev lavet af manden, er han sindssyg, og det var han også på gerningstidspunkterne.

Anklagemyndigheden mente derfor, at den 52-årige mand skulle have en behandlingsdom, som skulle gøres tidsubestemt.

Låst dør
Læs også
Mystisk låsehærværk plager Kalundborg – nu beder politiet offentligheden om hjælp
Låst dør
Læs også
Mystisk låsehærværk plager Kalundborg – nu beder politiet offentligheden om hjælp

Det mente domsmandsretten derimod ikke, og gav manden en behandlingsdom med en længstetid på fem år.

Desuden venter der manden en række erstatningskrav fra de personer, virksomheder og institutioner, som hærværket er gået ud over, skriver Sjællandske.

Den 52-årige mand valgte at modtage dommen.


Nyhedsoverblik