Det oplyser hans familie til TV2 ØST.
Niels Baunegaard Nielsen, der stillede op for borgerlisten Tværpolitisk Liste, blev 97 år.
Han blev første gang valgt til kommunalbestyrelsen i 1970 og sad som borgmester fra 1976 til 1997.
Ved siden af det politiske drev han gården Lykkebjerg i Sønderød ved Jyderup. I dag drives gården som bondegårdsferie af sønnen Niels Henrik Baunegaard Nielsen og hans hustru.
Efter syv års skolegang – dog efterfulgt af tre års aftenskole, kom han i 1941 i lære som mejerist.
Han sprang senere fra uddannelsen og vendte tilbage til landbruget, hvor han fik en landbrugsuddannelse på Korinth Landbrugsskole i 1952.
Niels Baunegaard Nielsen efterlader sig tre børn, ni børnebørn og otte oldebørn.
Han vil blive begravet fra Reerslev Kirke onsdag den 4. september klokken 11.00.