På sin landejendom har Lisa Poulsen skabt, hvad hun selv opfatter som et lille naturparadis omkring den gamle gård, hun bor på.
Jorden omkring gården, der ligger nær Havnsø i Nordvestsjælland, er nemlig udlagt til naturområde, og her er der plads til både ørne, krondyr, grævlinger og ræve.
Folk kommer til at sælge deres naturområder til landmænd for at slippe billigere i skat
Men der er én ting, der ikke er plads til - og det er et helt særligt brev fra Vurderingsstyrelsen, som Lisa Poulsen frygter at få i postkassen inden længe.
Ligesom ejerne af tusindvis af andre landejendomme venter Lisa Poulsen nemlig på at få et markant skattesmæk.
- Det vil virkelig trække tæppet væk under rigtig mange mennesker på landet, at man gør det her, siger Lisa Poulsen.
15.000 skov- og landbrugsejendomme på mellem to og 15 hektar står nemlig til at skulle omklassificeres fra landbrugs- eller skovbrugsejendomme til ganske almindelige ejerboliger.
Det er resultatet af en den nye ejendomsvurderingslov, som Folketinget vedtog i 2017.
De skifter kategori
21.000 ejendomme skifter kategori som følge af den nye ejendomsvurderingslov.
Omkring 15.000 skifter kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig.
Omkring 1.600 skifter fra ejerbolig til skov- eller landbrugsejendom.
Omkring 4.500 ejendomme har fået besked på, at kategorien ændres fra skov- eller landbrugsejendom til erhvervsejendom.
Alle modtagere af breve fra Vurderingsstyrelsen har 14 dage til at gøre indsigelse, hvis grundlaget for ændringen er faktuelt forkert.
Kilde: Vurderingsstyrelsen
Før var det ejendommens samlede areal, der blev lagt til grund for, om der er tale om et landbrug eller en ejerbolig.
Fremover vil Vurderingsstyrelsen nu se på, om der reelt foregår landbrugsdrift af et vist omfang på ejendommen. Det fremgår af de kriterier, som for nyligt blev offentliggjort.
Langt højere grundskyld
Ændringen vil medføre, at ejerne vil skulle betale en langt større grundskyld. På en landejendom, hvor skatten for eksempel i dag er 10.000 kroner om året, kan skatteregningen lyde på mellem 50.000 og 90.0000 kroner om året.
Derfor har Lisa Poulsen fra Nordvestsjælland i weekenden været med til at danne en ny forening. Den hedder "Landbrugsret", og dens eneste formål er at hjælpe de borgere, der nu får deres land- eller skovbrugsejendom omklassificeret til ejerbolig.
Lisa Poulsen vurderer, at omkring 350 har meldt sig ind, siden foreningen Landbrugsret blev dannet i weekenden. Det skyldes, mener hun, at ændringerne kan gøre det dyrt og svært - og måske endda umuligt - for mange at bo på landet.
Egentlig er der lavet en overgangsordning, som betyder, at ejerne kan vælge, at en ejendom skal blive ved med at tælle som for eksempel landejendom og dermed blive på den lavere grundskyld. Men når ejendommen senere bliver solgt, vil de overgå til de nye regler og for eksempel blive til en ejerbolig, som der skal betales en langt højere grundskyld af.
Boligejere på landet frygter, at den markant højere grundskyld vil betyde, at de vil kunne få tilsvarende mindre for deres ejendomme, når de skal sælges, og derfor har ordningen mødt store protester.
I første omgang vil foreningen Landbrugsret hjælpe ejerne med at klage over afgørelserne fra Vurderingsstyrelsen, men sidenhen vil man også hjælpe med at tage sagerne i retten.
Forening: Unfair konkurrence
Omklassificeringen til almindelig ejerbolig vil også ske for ejere, der faktisk driver landbrug på jorden - og det kan være konkurrenceforvridende, mener Lisa Poulsen.
- Det er jo ikke rimeligt, at et lille landbrug, der dyrker lidt hvede, skal betale højere grundskyld for deres jord end et stort landbrug med 800 hektar jord, der dyrker det samme, mener Lisa Poulsen.
Hun kalder det for en omvendt "Robin Hood", hvor de små beskattes hårdere end de store.
Selv har hun valgt at lade sine knap 11 hektar blive til fri natur, hvor det lokale dyreliv kan søge ly. Men foreningen har som mål at repræsentere alle, der føler sig i klemme i den nye ordning - uanset om de bruger deres jord til små økolandbrug, udlægger den til fri natur, bruger den til hestefolde eller noget helt fjerde.
- Efter kommunalreformen har man lukket vores skoler, biblioteker og alt muligt andet i landområderne. Vi har ikke adgang til den samme offentlige service, men vi skal pludselig betale skat som om, vores jord var en ganske almindelig villahave i byen, siger Lisa Poulsen.
Det er ikke fair, mener foreningen. For deres udgifter til at vurdere store, gamle ejendomme og for eksempel staldbygninger er langt højere end for andre ejendomme, og samtidig er deres lån dyrere, fordi de kun har måtte låne 60 procent af boligens pris i realkreditinstitutterne, mens ejerne af almindelige ejerboliger må låne 80 procent til den lavere rent.
Lisa Poulsen fra foreningen Landbrugsret føler sig overbevist om, at de nye vurderinger vil blive skidt for hele samfundet.
- Det bliver dårligt for naturen, for folk kommer til at sælge deres naturområder til landmænd for at slippe billigere i skat, og det bliver skidt for kommunerne, fordi folk vælger at flytte væk, siger hun.