Kommune bøjer af: Dropper sommerhusplaner og giver hospice vetoret

Politikerne i Lolland Kommune har droppet planerne om en række kystnære sommerhuse. Samtidig giver de et hospice vetoret til at standse planerne om at udvide en campingplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikerne i Lolland Kommune valgte torsdag aften at skrinlægge planer om nye, kystnære sommerhusområder i Bandholm og Blans.

Samtidig fik Svanevang Hospice ved Bandholm vetoret i forhold byggeriet af en planlagt campingplads og sommerhusområde som nabo til hospicet.

- Et flertal har vedtaget, at vi ansøger om at få lov til at udvide campingpladsen. Vi har dog skrevet ind i beslutningen, at hvis det skal realiseres, så skal det ske i forhandling med hospicet, og at det skal laves på en måde, der er tilfredsstillende for dem. De har med andre ord fået vetoret, siger viceborgmester Henrik Høegh (V) til TV ØST.

Regnfuld sommer rammer campingpladserne
Læs også
Borgere er vrede: Imod plan om campingplads ved hospice
Regnfuld sommer rammer campingpladserne
Læs også
Borgere er vrede: Imod plan om campingplads ved hospice

TV ØST fulgte byrådsmødet, hvor mange borgere var mødt op for at følge behandlingen af det omstridte punkt.

Samtidig var der vrede blandt politikerne i flere partier, der mener, at den politiske proces var hastet igennem uden en ordentlig behandling for at nå regeringens deadline. Politikerne valgte derfor at behandle punktet som det første på dagsordenen.

Der var dog generelt stor tilfredshed med politikernes beslutning – især planerne om at annullere sommerhusplanerne i Bandholm og Blans.

- Det er dejligt, at de hører, hvad vi siger. Det er slet ikke til at få armene ned, siger Søren Larsen, der er talsmand for borgerne i Blans.

Det er i området ved cirklen, at den omstridte campingplads planlægges udvidet.
Det er i området ved cirklen, at den omstridte campingplads planlægges udvidet. Foto: Kort: Google Maps

Nyhedsoverblik