En borger, en politiker og to kopper kaffe.
Karen Sørensen, der er formand for Kalundborg Lærerkreds, og Gitte Johansen (V), der er formand for Børne- & Familieudvalget i Kalundborg Kommune, er sat i stævne over en kop kaffe.
Det skyldes, at Karen Sørensen har noget, hun gerne vil drøfte.
Over de seneste år har både forældre og lærere i Kalundborg Kommune forsøgt at råbe politikerne op. De mener, at kommunens måde at håndtere de såkaldte inklusionsbørn, altså børn med særlige vanskeligheder, er forkert.
I en undersøgelse, foretaget af lærerkredsen, fortæller lærerne, at der er mange børn, som burde være i et specialtilbud, men som sidder i en almindelig skoleklasse.
- Det er meget, meget hårdt for lærerne dag ud og dag ind ikke at kunne levere den rette undervisning til de elever, som har udfordringer. Der sidder måske 28 i klassen, hvor en håndfuld har specielle udfordringer, siger Karen Sørensen.
- Det er rigtig hårdt for lærerne, og det kan man simpelthen ikke holde til i længden.
Der er ikke tid til relationer
Det er så hårdt at se, at elever føler sig ekskluderede
Karen Sørensen fortæller, at 75 procent af lærerne, ifølge undersøgelsen, oplever, at de ikke kan nå alle elever i timerne.
- Cirka halvdelen siger også, at de ikke har de rette kompetencer i forhold til de diagnoser og udfordringer, de har, siger Karen Sørensen.
- Det er så hårdt at se, at elever føler sig ekskluderede, at elever ikke kan deltage i undervisningen, at de er nødt til at gå for sig selv, at de heller ikke kan fungere i frikvartererne, fordi de føler sig uden for. Og det er, fordi der ikke er tid til at tage den voksenrelation, som er nødvendig i forhold til trivsel og undervisning, siger hun.
En undersøgelse viser
Ifølge Gitte Johansen fra Børne- & Familieudvalget er der dog en grund til, at skolerne er skruet sammen, som de er.
- Alle undersøgelser viser, at deres chance for at klare sig som selvforsøgende i et voksenliv er mindre, når de har gået i et specialtilbud, i forhold til at de er så tæt knyttede til et alment tilbud som muligt, siger hun.
I 2013 indførte Kalundborg Kommune en såkaldt inklusionsstrategi, der skulle få flere udfordrede børn ind i den almindelige folkeskole.
Pengene, der bliver brugt, er sådan set de samme, men politikerne har flyttet 24 millioner kroner fra specialskolerne til folkeskolerne.
Forbliver uenige
Til trods for en kop kaffe, lader det ikke til, at de to bliver enige lige foreløbigt.
- Man føler sig klandret på sin professionalisme, når man dag ud og dag ind ikke kan gøre det, der er det rigtige for de her elever. Vi ser desværre tit, at vi har sygemeldinger, som er begrundet i, at man ikke har mulighed for at gøre sit arbejde godt nok. Og vi ser også dygtige og engagerede lærere, som desværre forlader vores folkeskoler, siger Karen Sørensen.
Det gør da altid indtryk, når folk går ned med stress
- Det gør da altid indtryk, når folk går ned med stress. Og jeg lytter selvfølgelig til, hvad du siger, men jeg kan jo ikke se på de tal, jeg har, at vi har større fraflytning, siger Gitte Johansen.
- Jo, det har vi. Meget større, afbryder Karen Sørensen.
- Ja, men det er ikke de tal, jeg har fået oplyst. Sådan kan vi jo se forskelligt på det. Det er ikke de tal, jeg har, siger Gitte Johansen og fortsætter:
- Men udfordringen er jo stadig den samme. Udfordringen er, at nu skal vi have evalueret den her inklusionsstrategi, og så skal vi sammen kigge på de udfordringer, der er. For mig er det bare vigtigt at sige, at den ramme, vi har lagt fra starten af, den var, at jo tættere børn er på det almene, jo bedre er deres chance for at klare sig i voksenlivet.
Inklusionsstrategien er netop ved at blive evalueret, og konklusionen skal ligge klar i næste måned.
Se hele indslaget øverst i artiklen.