Mange polakker, rumænere og englændere kan stemme til kommunalvalget

I Ringsted Kommune kan næsten dobbelt så mange EU-borgere stemme til kommunalvalget i forhold til 2013.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ved det kommende kommunalvalg kan flere statsborgere fra EU-lande, Norge og Island sætte kryds i stemmeboksen i forhold til kommunalvalget i 2013.

Og i Ringsted Kommune er antallet næsten fordoblet. I år kan 1.181 udlændinge se frem til at sætte deres kryds.

På landsplan kan omkring 200.000 borgere fra Polen, Tyskland, Rumænien og andre EU-lande få lov til at stemme. Det viser nye tal, som Momentum har udregnet med hjælp af data fra Danmarks Statistik.

quote Det er problematisk, at vi har nogle mennesker i vores kommune, som er usynlige og måske bare har et opholdssted uden at være tilknyttet

Birgitte Ottosen (SF), Byrådskandidat, Ringsted Kommune

For selv om de har statsborgerskab i et andet land, har de stemmeret, når de har fast bopæl i Danmark. 

Mange polakker og rumænere i Ringsted

I Ringsted Kommune var der 615 udlændinge i 2013, som kunne stemme. I år huser kommunen nu 1.181 udlændinge, der kan stemme. Det betyder, at de udgør 4,4 procent af alle vælgere i kommunen.

Og hovedparten af udlændingene kommer fra Polen, Rumænien og Storbritannien.

Men for Line Lynnerup, som stiller op til kommunalvalget for Venstre i Ringsted Kommune, er det ikke afgørende, hvor vælgerne kommer fra. 

zebrass_2.jpg
Læs også
Omstridt torv risikerer at kæntre den sikre skude Forenede Ringsted M/S
zebrass_2.jpg
Læs også
Omstridt torv risikerer at kæntre den sikre skude Forenede Ringsted M/S

- Jeg tænker ikke så meget over den gruppe, når det drejer sig om kommunalvalg, forder handler det mere om, hvad kan vi gøre for, at gøre Ringsted endnu bedre, siger Line Lynnerup.

- For mig er det underordnet, om man er fra Jylland, et EU-land eller andet sted. Alle borgere er jo lige på den måde.

Gruppen skal mere frem i lyset

Stigningen i antallet af udlændinge overrasker dog Birgitte Ottosen, som stiller op til kommunalvalget for SF i Ringsted Kommune. Hun mener, at den gruppe skal mere frem i lyset.

quote For mig er det mere interessant at kigge på, hvor mange unge vælgere har vi, og hvad går de op i

Line Lynnerup (V), Byrådskandidat, Ringsted Kommune

- Jeg kunne godt forestille mig at fokusere mere på den gruppe, fordi jeg godt vil have mere oplysning om, hvad det er for nogle mennesker, vi har i kommunen. Jeg er meget engageret i Venligboerne og integration i det hele taget, siger Birgitte Ottosen.

- Jeg synes, det er problematisk, at vi har nogle mennesker i vores kommune, som er usynlige og måske bare har et opholdssted uden at være tilknyttet i øvrigt. Det er noget, vi må forholde os til og få mere frem i lyset.

Vil fokusere på de unge vælgere

De nye tal får dog ikke Line Lynnerup til at skifte taktik og fokusere på gruppen af udenlandske stemmeberettigede borgere.

Hun vil hellere sætte fokus på de unge og børnefamilierne for at høre, hvad de mener, der kan gøres bedre i kommunen. 

ringsted_dag.jpg
Læs også
Disse tre sager kan afgøre valget i Ringsted Kommune
ringsted_dag.jpg
Læs også
Disse tre sager kan afgøre valget i Ringsted Kommune

- For mig er det mere interessant at kigge på, hvor mange unge vælgere har vi, og hvad går de op i. Hvor mange borgere med børn har vi, der går mere op i skole, institutioner og foreningsliv, og hvad har de af behov? Så om du kommer fra det ene eller andet sted er sådan set underordnet, siger Line Lynnerup.

Få udlændinge stemmer

I den anden lejr hos SF har tallene fået Birgitte Ottosen til at overveje, om gruppen af udlændige skal hjælpes hen til stemmeboksen.

Erfaringerne fra kommunalvalget i 2013 viser, at udenlandske borgere er svære at lokke i stemmeboksen.

Ifølge Momentums opgørelse var det kun 15 procent af polakkerne og 14 af rumænerne, der valgte at bruge deres stemme. Derfor vil Birgitte Ottosen hjælpe dem på vej.

- Det er jo en stemmeret, alle mennesker har. Jeg kunne godt tænke mig, at vi gør noget mere for, at de bliver bevidstgjort om vores demokrati og om vores lokalområde. Jeg synes, at de skal tage et ansvar i det selskab, der er. Det er en vigtig del af det også, siger Birgitte Ottosen. 

Vælgermøde, Odsherred, nydanskere
Læs også
Målrettet valgmøde skal lokke nydanskere til stemmeurnerne
Vælgermøde, Odsherred, nydanskere
Læs også
Målrettet valgmøde skal lokke nydanskere til stemmeurnerne

Mange udlændinge i Faxe og på Stenvs - men få i Kalundborg

Ud over Ringsted Kommune har også Faxe og Stevns del udenlandske borgere boende, som kan stemme.

I Faxe har 957 EU-borgere stemmeret. De udgør 3,4 procent af alle vælgerne i kommunen.

I Stevns Kommune er tallet 549 personer eller 3,1 procent af de stemmeberettigede.

I den anden ende er Kalundborg Kommune den kommune her i landsdelen, hvor der er færrest udlændinge i forhold til den generelle vælgerskare. Her ligger andelen kun på 1,7 procent.

KommuneStemmeberettigede EU-borgereAndel af kommunens stemmeberettigede
Ringsted1.1814,4 procent
Faxe9573,4 procent
Stevns5493,1 procent
Vordingborg9552,6 procent
Guldborgsund1.2442,5 procent
Holbæk1.3232,4 procent
Lolland8112,3 procent
Næstved1.4692,3 procent
Slagelse1.3872,2 procent
Odsherred5642,1 procent
Sorø4682,0 procent
Kalundborg6621,7 procent

Nyhedsoverblik