En pige, der planlægger at sprænge sin skole i luften, og som ender med en dom for terror, er en tragedie - ikke noget, der skal behandles i en teatersal.
Sådan kan en række kommentarer på Facebook sammenfattes, efter det onsdag kom frem, at teateret Fair Play i Holbæk til september opsætter et teaterstykke om Kundby-pigen.
Fair Play er et børne- og ungdomsteater i Holbæk, og forestillingen om Kundby-pigen, Den første dråbe blod, skal behandle historien om den 15-årige pige fra Kundby, der planlagde at sprænge Sydskolen i Fårevejle og den jødiske Carolineskole i København i luften. Pigen blev idømt otte års fængsel.
- Hendes forfærdelige sag bør ikke gengives som en teaterforestilling, hvad har I gang i?, spørger Kirsten Hansen på TV2 ØSTs Facebook-profil i opslaget om teaterstykket, der blev offentliggjort onsdag. Hendes reaktion har fået mere end 80 likes.
Hendes forfærdelige sag bør ikke gengives som en teaterforestilling, hvad har I gang i?
- Nej, det kan sgu være lige meget. Ingen grund til at ribbe mere op i det, skriver Palle Karlsen under det samme opslag, der i skrivende stund har tiltrukket 120 kommentarer.
Men de mange negative reaktioner er ikke noget, som skræmmer teateret – tværtimod.
- Vi har fået mange negative reaktioner på vores planer om stykket – men også rigtig mange positive reaktioner. Og vi har samtidig fået en helt enorm opmærksomhed om stykket. Det er vi ikke vant til, og jeg tror, at det faktisk kan være et svar på, hvorfor dette stykke er vigtigt. Der er stadig rigtig mange følelser i luften om sagen om den 15-årige pige, siger Robert Parr, der er kreativ leder af teateret, til TV 2 ØST.
Handler om noget lokalt
Robert Parr forklarer, at det for et teater er centralt at fortælle noget om lokalområdet – og at det samtidig er en del af hjerteblodet at øge forståelsen og dialogen om ting, som det er svært at tale om.
Det skete lige her iblandt os, at hun blev radikaliseret. Det tror jeg, at det er rigtig vigtigt at tale om med de unge her i byen
- Det er som om, at mange stadig er i chok over, at en dansk pige pludselig vil deltage i jihad og vil bombe sine egne klassekammerater. Det er ligesom blevet et tabu. Men vi er nødt til at tale om det her i Holbæk, siger han.
- Det er så tragisk, hvordan det gik pigen. Og det skete lige her iblandt os, at hun blev radikaliseret. Det tror jeg, at det er rigtig vigtigt at tale om med de unge her i byen, siger Robert Parr, og peger på, at teateret ligger lige om hjørnet til den retssal, hvor pigen første gang blev dømt for sine planer.
På Facebook er teateret blevet kritiseret for at ville tjene penge på den ulykkelige sag. Men det er ikke tilfældet, understreger Robert Parr.
- Det handler ikke om at tjene penge på at en teenagepige sidder i fængsel. Men vi vil gerne bruge vores teater til at gå i dialog om ting, som det ellers er svært at snakke om med hinanden. Det kommer ikke bag på mig, at der er meget interesse for det. Men det kommer bag på mig, at der er så mange forskellige meninger om et stykke, som ingen har set – både for og imod, siger han.
Der er nogen, der vil feje denne sag ind under gulvtæppet. Det er jeg helt uenig i. Det er noget, vi skal omfavne
Undervejs i flere år
Han forklarer, at stykket har været flere år undervejs, og at forfatteren til stykket har været i tæt dialog med lokale parter om stykket og de problemstillinger, som sagen også indeholder.
- Der er nogen, der vil feje denne sag ind under gulvtæppet. Det er jeg helt uenig i. Det er noget, vi skal omfavne. Vi skal have en dialog om, hvad der skete og hvorfor, så vi kan undgå den slags i fremtiden. Det forsøger vi at få med publikum i vores stykke. Det handler ikke så meget om pigen selv. Men om at se sagen fra de unges perspektiv, siger Robert Parr.
Han mener, at sagen i høj grad handler om at søge sin identitet i det, som vi deltager i. Og det er det, som sagen i høj grad handler om, siger han.
- Jeg som teaterkunstner synes, det er vigtigt, at vi går i dialog med hinanden for at få en fælles forståelse af vores verden. Og når vi som børne- og ungdomsteater fokuserer på sådanne historier, så kan vi måske være med til at forebygge, at sådan noget sker igen. Her kan vi bruge teateret til at forstå, hvordan vi er som unge mennesker, siger han.