Næstved Kommune er Danmarks synder nummer ét, når det kommer til at bekæmpe ukrudt med sprøjtegifte, herunder svært-nedbrydelige pesticider.
En rapport fra Miljøstyrelsen viste, at kommunen sidste år brugte 102 kilo aktivt stof, svarende til cirka 200 liter. Til sammenligning bruger Odsherred og Holbæk kommuner nul kilo.
Pesticider og sprøjtegifte fjerner ukrudt, men det trænger ned i grundvandet og udfordrer miljøet. I kommunalvalgsprogrammet Dit Valg fra Næstved kritiserede Susanne S. Tariq fra Enhedslisten de andre partier for ikke at ville stoppe med at bruge pesticider allerede fra næste år:
- Vi lå nummer ét på listen over kommuner, der brugte flest pesticider i det offentlige. Nu er forslaget om at blive en pesticidfrikommune kommet tilbage fra forvaltningen, og det ser ud til, at Teknisk Udvalg vil udsætte det til 2023 i stedet for 2022.
- Jeg savner lidt fart på. Det er lidt, som om de borgerlige partier og Socialdemokratiet ikke er klar over, at den grønne omstilling er nu, sagde Susanne S. Tariq i programmet.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) var hurtig til at lægge sig ned i græsset over for det grønne krav:
- Jeg var også overrasket over tallet. Jeg havde slet ikke forestillet mig, vi havde brugt så meget. Det skal udfases så hurtigt som muligt, og det er med det samme. Nu er sæsonen jo stoppet, så lad os lade være med at starte op til næste sæson, sagde han.
Venstres borgmesterkandidat var dog overbevist om, at der ikke var grund til at gøre noget nu og her:
- Hvis vi bruger gasbrændere eller andre bekæmpelsesmetoder, så bruger det op til 50 gange mere CO2. Så hvis man tror, vi gavner klimaet ved at udfase pesticider, så må jeg skuffe med, at det er det stik modsatte, der vil ske, forklarede Kristian Skov-Andersen (V).
Pesticider er altså giftige for biodiversiteten, og de er altså giftige for os mennesker.
Men har Venstres borgmesterkandidat ret i, at gasbrændere og "andre bekæmpelsesmetoder" er værre for klimaet og miljøet end brugen af pesticider? Det har TV2 ØST sat sig for at undersøge.
TV2 ØST tjekker valget
Påstandene og løfterne ryger gennem luften under kommunal- og regionsrådsvalget. Derfor faktatjekker TV2 ØST sagerne og går kandidaterne i sømmene. Hvis du selv undrer dig over noget i forbindelse med valget eller mener, at vi skal undersøge en sag nærmere, så kan du sende dit tip direkte til os.
CO2 i atmosfæren eller sprøjtegift i grundvandet?
Tine Skafte Nielsen er naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, og ifølge hende er der tale om to forskellige miljømæssige problemstillinger i forhold til udledning af CO2 og beskyttelse af grundvandet:
- Vi har ikke et indgående kendskab til CO2-beregningerne, men vi må bare sige, at pesticider koster rigtigt meget for biodiversiteten, når kommunerne anvender de her midler, og vi finder dem i vores grundvand. Vi synes, det er et oplagt sted for en kommune at sætte ind og blive giftfri. Måske kan man lade sig inspirere af andre kommuner, siger hun.
Hun er enig med Kristian Skov-Andersen i, at CO2-udledningen er en reel udfordring, som kommunerne også er nødt til at tage højde for. Dog mener hun ikke, at man kan argumentere for at fortsætte brugen af svært-nedbrydelige pesticider.
- Jeg synes ikke, man kan prioritere sådan. Pesticider er altså giftige for biodiversiteten, og de er altså giftige for os mennesker, siger hun.
Gift, gas eller damp?
I øjeblikket er der et lovforslag i høring, der vil lade miljøminister Lea Wermelin (S) fastsætte nye regler om begrænsning eller forbud mod anvendelse af sprøjtegifte med henblik på at beskytte grundvandet. Miljøministeriet skriver til TV2 ØST:
- Det er denne beskyttelse af vandmiljøet, som er det miljømæssige formål med sprøjteforbuddet, idet det fremover ikke vil være lovligt at anvende sprøjtemidler, der ikke er let-nedbrydelige, til at bekæmpe ukrudt på befæstede og stærkt permeable arealer.
Forbuddet vil kunne betyde, at der fremover skal anvendes alternative midler til bekæmpelse af ukrudt. Der findes en række forskellige løsninger, som hver har forskelligt CO2-aftryk. Miljøministeriet har fået COWI til at regne på, hvor meget mere CO2 de alternative løsninger udleder. Regnestykket er et gennemsnit og vil variere alt efter, hvor meget ukrudt der skal fjernes i kommunen, og hvor mange behandlinger der skal til at fjerne ukrudtet. De enkelte kommuner skal herefter overveje økonomien i hver enkelt løsning.
Alternativer til at bruge pesticider:
- Løsning 1: Let nedbrydelige sprøjtemidler.
Mange kommuner er i dag gået over til sprøjtemidler, som naturen har lettere ved at håndtere. Det gælder for eksempel midlet glyphosat. Ifølge COWI´s beregninger vil denne metode kræve to til tre behandlinger om året og give en CO2-udledning på et gram for hver kvadratmeter, der behandles.
- Løsning 2: Gasbrænder
Som de fleste kender det med ukrudtsbrænderen, er det en relativt hurtig måde at få bugt med mælkebøtten. Men metoden bruger gas, og den kræver hele seks til otte behandlinger om året for at være effektiv. COWI anslår, at CO2-udledningen her vil være 60 gram for hver kvadratmeter.
- Løsning 3: SPUMA-skum
Løsningen indeholder 98 grader varmt vand blandet med et lag skum af plantesukker. Dermed er der ingen pesticider, der kan trænge ned i grundvandet. COWI vurderer, at metoden vil kræve to til tre behandlinger om året. Samtidig er det dén metode, som vil udlede mest CO2, nemlig 210 gram for hver kvadratmeter, der behandles.
- Løsning 4: Varmt vand
Flere kommuner har også kastet sig over ideen med at dampe ukrudtet væk. COWI vurderer, at metoden kræver fire behandlinger om året og vil udlede 60 gram CO2 for hver kvadratmeter.
Kilde: COWI og Miljøministeriet
En lille stigning i CO2-udledning
Ifølge Miljøministeriet har borgmesterkandidat Kristian Skov-Andersen (V) ret i, at der vil være en øget CO2-udledning, hvis man går over til for eksempel damp eller skum. Ministeriet skriver i en mail:
- Alt efter hvilken alternativ metode, der vælges, vil der kunne være en stigning i CO2-påvirkningen fra ukrudtsbekæmpelsen.
Miljøministeriet er dog overbevist om, at alternativerne ikke kommer til at betyde meget:
- En relativ stigning i CO2-udledningen udgør i praksis en meget lille stigning i den samlede CO2-udledning. Estimaterne viser, at den øgede CO2-udledning på landsbasis i et worst case-scenarie vil kunne opvejes af tilplantning af op til 24 hektar skov over de næste 100 år.
Vi er ligeglade med, om det ser ryddeligt ud, eller om der står nogle mælkebøtter
CO2 eller ej - i Danmarks Naturfredningsforening står man fast på, at brugen af svært-nedbrydelige sprøjtegifte skal stoppes så hurtigt som muligt.
- Borgerne i Næstved Kommune skal ikke være tilfredse med, at kommunen bruger pesticider, når der er så mange andre kommuner, der kan skære forbruget ned til nul. Så må Næstved Kommune følge trop, konkluderer naturpolitisk rådgiver Tine Skafte Nielsen.
Det koster mere, og hvem skal betale?
COWI har regnet sig frem til, at de alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder er to til syv gange så dyre, som hvis kommunerne fortsætter med at bruge pesticider. Susanne S. Tariq (EL) mener også, at det i Næstved Kommune primært handler om økonomien:
- Der er en merudgift, og der foreslår forvaltningen, at dén skal betales i de enkelte politiske udvalg, siger hun.
Det vil sige, at når der skal ukrudtbekæmpes i børnehaver, så skal børne- og skoleudvalget finde pengene til at fjerne tidslerne. Når der skal trimmes ude foran plejehjemmene, så er det omsorgsudvalget, der skal skære et andet sted på plejen af de ældre. Derfor har udvalgene i Næstved Kommune sagt nej til de alternative løsninger og vil vente til 2023, men Susanne S. Tariq (EL) vil ikke have, der skal tages fra børnene eller de ældre.
- Jeg mener ikke, det er de enkelte udvalg, der skal betale det her. Når man har lavet et to-årigt forlig, så må man kunne tage pengene fra kommunekassen, siger hun.
Jeg er heller ikke tilhænger af pesticider, men debatten i byrådssalen var meget følelsesladet.
- I næste måned skal der tages stilling til brugen af pesticider i byrådet. Hvis ikke den kommende borgmester har en plan, så vil jeg foreslå at sende problemstillingen tilbage til forvaltningen, så må de kigge på, om det er nødvendigt at køre så mange gange. Vi er ligeglade med, om det ser ryddeligt ud, eller om der står nogle mælkebøtter, siger hun.
Ifølge Venstres borgmesterkandidat, Kristian Skov-Andersen, er debatten er alt for ensidig.
- Jeg konstaterer bare, at Enhedslisten mener, man gør en god gerning i enhver sammenhæng ved at udfase pesticiderne, og det er ikke tilfældet. Der er også CO2-udledningen. Så er der en faglig diskussion om, hvad der er værst, og der er jeg ikke fagperson, siger han.
Han medgiver dog overfor TV2 ØST, at hvis han kan iføre sig borgmesterkæden efter kommunalvalget, så skal der kigges på, hvordan man får Næstved Kommune ned på listen over offentlige pesticid-syndere.
- Vi er ikke tilhængere af dyrere, alternative løsninger. Jeg er heller ikke tilhænger af pesticider, men debatten i byrådssalen var meget følelsesladet. Der var ingen vilje til at lytte, og der træder jeg på bremsen. Jeg synes ikke, den her debat har været præget af faglighed, konstaterer han.