I rundkørslen ved Ny Næstvedvej i Rønnede hænger valgplakaterne tæt.
Men et af de ansigter, man plejer at se på valgplakaterne i Faxe Kommune, mangler. Den tidligere borgmester René Tuekær (Lokallisten, tidligere kendt som Borgerlisten) har nemlig valgt ikke at bruge valgplakater i år. Det gør han for at skåne miljøet.
- Det er af klimamæssige årsager, og æstetisk er det heller ikke godt, siger René Tuekær, der mener, at tiden helt er løbet fra valgplakaterne.
- Faxe Kommune er en klimavenlig kommune, og vi synes slet ikke, at nogen skulle have valgplakater oppe, siger han og fortæller, at Lokallisten i 2020 stillede forslag om, at ingen kandidater i Faxe Kommune skulle have valgplakater op at hænge ved dette valg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Udleder 1,4 kilo CO2
I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget har TV2 ØST lavet en redaktion, der faktatjekker politikerne og finder svar på det, læsere og seere gerne vil være klogere på.
Flere har spurgt til de miljømæssige konsekvenser ved brugen af valgplakater, og det har vi derfor sat os for at undersøge.
Kåre Press-Kristiansen, der er seniorrådgiver ved Rådet for grøn omstilling, fortæller, at en enkelt valgplakat i plast udleder 1,4 kilo CO2. Det er lige så meget CO2, som når en nyere personbil kører 10 kilometer.
Den oplysning vækker ikke begejstring hos Thomas M. Hiorth fra SF, der stiller op til valget i Kalundborg Kommune.
Han er nemlig en af de politikere, der slår sig op på at have en grøn profil, men som alligevel har valgplakater oppe at hænge.
- Det er ikke rart at tænke på, siger han og fortæller, at han i år har fået trykt 120 valgplakater.
- Det svarer jo til 1.200 kilometer. Det er jo en halv skiferie, siger han.
TV2 ØST tjekker valget
Påstandene og løfterne ryger gennem luften under kommunal- og regionsrådsvalget. Derfor faktatjekker TV2 ØST sagerne og går kandidaterne i sømmene. Hvis du selv undrer dig over noget i forbindelse med valget eller mener, at vi skal undersøge en sag nærmere, så kan du sende dit tip direkte til os.
SF'er: - Det har pint mig
Thomas M. Hiorth har fået lavet sine plakater i genbrugsplast, for at de skulle være mere miljøvenlige end standardplakaterne. Men han turde ikke gå så langt som Lokallisten i Faxe og helt droppe valgplakaterne.
- Det har pint mig, siger han.
- Men vil man frem i den her valgkamp, så er det vores vurdering, at man er nødt til at have valgplakater, siger Thomas M. Hiorth.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han håber, at der om fire år vil være konsensus om at droppe valgplakaterne i Kalundborg Kommune.
- Det er godt, at der er fokus på det, jeg synes. Det ville være godt, hvis vi kunne blive enige om ikke at have dem, siger Thomas M. Hiorth.
Grønnere alternativer
I lygtepælene i Vordingborg Kommune kan man se plakater fra Fælleslisten, der er FCS-mærkede. Det betyder, at plakaterne er lavet af bæredygtigt træ, som er produceret under forhold, der tager hensyn til skovens biologiske mangfoldighed.
Det er Barfod Skilte på Bogø, der har trykt valgplakaterne, og de har fået de FCS-mærkede træplader hjem fra Tyskland.
- Vi er i gang med en grøn omstilling, og det gælder ikke kun for os, det gælder for alle, siger Yasin Barfod, der ejer Barfod Skilte.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hos Fælleslisten i Vordingborg besluttede de sig for de FSC-mærkede plakater, fordi det er det første skridt i den rigtige retning.
- Vi ser jo gerne, at vi kan komme valgplakaterne til livs, fordi det er en stor ressource, man bruger, siger Charlotte Bagge Hansen.
Men det nystiftede parti frygtede at gå til valg uden at hænge valgplakater i kommunens lygtepæle.
- Det turde vi simpelthen ikke, fordi vi er helt nye spillere på banen, siger Charlotte Bagge Hansen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Plastik er mest problematisk
De FSC-mærkede plakater og plakater af pap er ikke 100 procent CO2-neutrale, men de er alligevel et lidt mere klimavenligt alternativ, fortæller Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Plast er nemlig særligt problematisk.
- Plastik er et oliebaseret produkt. Så når det bliver brændt af, udskilles der fossilt CO2, fortæller Kåre Press-Kristensen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er rigtigt, at man kan genbruge plast, men det kan ikke genbruges igen og igen og igen. På et tidspunkt skal det kasseres og afbrændes, og så er der stadig et udslip, siger han.
Og det gælder ikke kun de valgplakater, der bliver hængt op. Det gælder også de plastikstrips, som bliver brugt til at sætte plakaterne fast på for eksempel lygtepæle.
- Der kan gå mange år, før de er nedbrudt, siger Kåre Press-Kristensen.
Drop valgplakaterne
Derfor er hans opfordring, at politikerne slet ikke får lavet valgplakater eller andet fysisk reklamemateriale og i stedet holder sig til digitale medier.
For selvom valgplakaterne langt fra er de største CO2-syndere i det store perspektiv, så er det måske netop et af de områder, hvor man kan skære 100 procent ned, uden at det gør så meget, mener Kåre Press-Kristensen.
- Vi skal have fokus på alle fronter, vi skal vende hver en sten, siger han.
- Og rent miljømæssigt er der ikke noget argument for at hænge dem op.
Frygter at miste stemmer
Tilbage i Faxe Kommune star René Tuekær og er lidt nervøs for, om stemmeantallet falder, fordi han ikke har valgplakater oppe at hænge.
- Vi er lidt spændte på det, for eksperterne mener, at man mister stemmer på det, men det tror vi ikke er tilfældet, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og René Tuekærs kampagne er da heller ikke 100 procent CO2-neutral.
Lokallisten i Faxe har nemlig fået trykt 18.000 flyers, som er blevet husstandsomdelt, og så har René Tuekær betalt for at få en reklame af folie sat på sin bil.
- Det er en slags kørende valgplakat, fortæller han.
Har du et spørgsmål om kommunal- eller regionsrådsvalget, kan du skrive til os i formularen på siden her.