Ifølge Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), fylder grøn energi to procent af Lollands fysiske areal.
Det sagde han i hvert fald under valgdebatten Dit Valg på TV2 ØST.
Men hvordan er han kommet frem til det tal?
På TV2 ØST faktatjekker vi politikernes påstande i løbet af kommunalvalget.
Din stemme: Vi skal trække håndbremsen
Uanset hvor man kigger hen på Lolland, så er det svært ikke at få øje på en vindmølle eller ti. Grøn energi spirer i Lolland Kommune, der producerer otte gange så meget strøm, som kommunens borgere selv bruger. Det forhindrer hverken Socialdemokratiet eller Venstre i at ville have endnu mere grøn energi.
- Hele verden vil have grøn omstilling, og det vil vi også have på Lolland og i resten af Danmark, siger Holger Schou Rasmussen (S).
Men ikke alle er lige begejstrede for den grønne omstilling, når det kommer til, hvordan den skal blive til virkelighed. Marie-Louise Brehm Nielsen stiller op for lokallisten Din Stemme, der er imod flere kæmpevindmøller på land.
- Vi synes, grøn energi er fantastisk, men store vindmøller skal stå på havet. Det er problematisk, når man producerer mere end otte gange så meget strøm, som man kan bruge. Så siger vi, at vi lige skal trække håndbremsen en gang.
Den 26. oktober forklarede Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), i programmet Dit Valg her på TV2 ØST, hvorfor der var brug for mere grøn energi:
- Jeg kan bare sige, at de to procent af vores areal, hvor vi producerer den her grønne strøm; til sammenligning bruger vi 47 procent af vores areal til at producere dyrefoder til grise i Polen og Jylland. Hvorfor skal vi bruge 47 procent af vores landbrugsjord på det?
Folk tror, at en kornmark er natur, det er den ikke.
TV2 ØSTs faktaredaktion har med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fået lavet beregninger, der viser, at vindmøllerne alene gør næsten fem procent af Lollands areal ubeboeligt.
TV2 ØST tjekker valget
Påstandene og løfterne ryger gennem luften under kommunal- og regionsrådsvalget. Derfor faktatjekker TV2 ØST sagerne og går kandidaterne i sømmene. Hvis du selv undrer dig over noget i forbindelse med valget eller mener, at vi skal undersøge en sag nærmere, så kan du sende dit tip direkte til os.
Vindmøller dominerer i landskabet
Solceller spreder sig udover marker, og det er relativt nemt at blive enige om, hvor stort et areal de fylder. Men hvor meget fylder en vindmølle? TV2 ØST kontaktede Bjarne Hansen, der er direktør i Lolland Kommune.
- Vi har beregnet vindmøllernes areal ud fra de respektive lokalplaner, forklarer direktøren til TV2 ØST.
Han henviser til en medarbejder i Lolland Kommune, der forklarer, at området gælder selve jorden, hvorpå vindmøllen står. Derudover gælder området serviceveje og eventuelle arealer til kraner.
Jeg er sikker på, borgmesteren har ønsket nogle tal, der passede ham, og dét har direktøren så leveret.
Lolland Kommune har sendt tal for forskellige arealers anvendelse til TV2 ØST. De knap to procent af arealet til grøn energi dækker vind- og solenergi. Mens solceller fylder 1,94 procent, fylder arealet for de cirka 200 vindmøller på Lolland kun 0,085 procent. Det svarer til, at alle vindmøller kan stå side om side på cirka 0,75 kvadratkilometer.
Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme lader sig ikke imponere af kommunens regnestykke:
- Det er muligt, vindmøllerne geografisk kun fylder lidt under én kvadratkilometer, men det er altså ikke én kvadratkilometer, hvis man kigger på det herredømme, de dominerer over; nemlig vores alles udsigt, siger hun.
Omvendt mener borgmesteren, at regnestykket er helt præcist:
- Det er de beregningsmetoder, vi har, og det er også de metoder, staten bruger. Syn kan ikke regnes ud i kvadratmeter, siger Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 ØST.
Ren natur eller ubeboelig jord?
I Lolland Kommune står der 187 vindmøller over 30 meters højde, foruden 17 mindre mølletyper herunder private husstandsvindmøller.
Der skal ifølge Miljøstyrelsens bekendtgørelse om planlægning for opstilling af vindmøller (paragraf 1 stykke 2) være minimum fire gange møllens totale højde (inklusiv vinge) til nærmeste beboelse. En vindmølle med en totalhøjde på 150 meter betyder, at der ikke må ligge beboelse i en omkreds af 600 meter.
Derfor mener Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme), at en vindmølle reelt fylder mere end bare dér, hvor den står:
- Der kommer lige tre dér, og så kommer der lige tre dér. Man tænker ikke over det, før man bor ved siden af en vindmøllepark. Men jeg er sikker på, borgmesteren har ønsket nogle tal, der passede ham, og dét har direktøren så leveret, siger hun.
Lægger man beboelseskriteriet til grund for, hvor meget vindmøllen fylder i landskabet, så optager møllerne på Lolland samlet set 42,23 kvadratkilometer. Det svarer til 4,8 procent af kommunens areal på 886,1 kvadratkilometer.
Vindmøllernes samlede arealoptag i landskabet fremgår af en beregning, som Steen Markvorsen, professor i matematik ved DTU, har udarbejdet for TV2 ØST på baggrund af oplysninger om møllernes størrelse og placering i landskabet. Disse informationer er hentet hos Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (sidstnævnte for data om kystlinjernes geografiske placering i forhold til vindmøllerne, red.).
Lolland Kommunes forskellige arealer:
- Lolland har et areal på i alt 886,1 kvadratkilometer.
- Vindmøller fylder rent fysisk 0,75 kvadratkilometer svarende til 0,085 procent af hele arealet på Lolland.
- Det ubeboelige område omkring vindmøllen fylder cirka 42 kvadratkilometer svarende til 4,8 procent af kommunens areal.
- Solceller (eksisterende og kommende) fylder 17,2 kvadratkilometer svarende til 1,94 procent af hele arealet på Lolland.
- Byzone fylder 26 kvadratkilometer svarende til 2,9 procent af arealet på Lolland.
- Landzone fylder 854 kvadratkilometer svarende til 96,4 procent af arealet på Lolland.
- Landbrugsareal fylder 682 kvadratkilometer svarende til 77 procent af arealet på Lolland.
Kilde: Lolland Kommune
Holger Schou Rasmussen (S) mener dog ikke, at det bare er et spørgsmål om at definere natur:
- Folk tror, at en kornmark er natur. Det er den ikke. Vi går kun efter at placere vindmøller i områder med lidt beboelse. Derudover er vindmøllerne i dag så moderne, at de automatisk stopper ved for eksempel lysforurening, forklarer han.
Sådan er vindmøllernes arealoptag udregnet:
- For at beregne det areal, en vindmølle lægger beslag på i landskabet ud fra princippet om, at der ikke må ligge beboelse tættere på vindmøllen end fire gange møllens totale højde, anvendes formlen for arealet af en cirkelskive:
- Formlen lyder således: pi gange (radius i anden). Her er radius defineret som fire gange (vindmøllens totalhøjde med vinge).
- Oplysningerne om vindmøllens totalhøjde (her er der tale om rotordiameter og navhøjde) ligger offentligt tilgængelig hos Energistyrelsen. Her oplyses desuden møllens geografiske placering i landskabet.
- Ved at kende møllernes placering i landskabet er det muligt at modregne arealoptag for vindmøller, som overlapper med arealoptag for andre vindmøller.
- Disse overlappende arealer har Steen Markvorsen i sin beregning af arealoptaget trukket fra, så de kun tæller med én gang i arealberegningen. Samtidig er det areal, som en række af vindmøllerne optager over vand, trukket fra.
- Seks mindre private husstandsvindmøller er udeladt grundet manglende koordinater for møllernes placeringer i landskabet. Således indgår i alt 198 vindmøller i Lolland Kommune i denne beregning.