Lolland Kommune er suverænt størst, når det handler om at pumpe grøn energi ind i elnettet. Således er kommunen garant for at producere otte gange så meget strøm, som de 45.000 indbyggere med virksomheder forbruger.
Og trods protester fra både naboer og turisterhvervet har et flertal i byrådet senest stemt for at godkende planerne for otte kæmpevindmøller på hver 150 meter ved Bogø Inddæmning tæt ved Nakskov Fjord og et Natura 2000-område.
Den energi, der bliver lavet på Lolland og så at sige bliver forarbejdet her, den skal komme lollænderne til gode
For borgerne er der dog ikke meget hjælp at hente her forud for kommunalvalget, hvis man spørger blandt kandidaterne til borgmester-taburetten fra Venstre og Socialdemokratiet - de i dag to største partier i byrådet. Det stod klart under denne aftens valgdebat på TV2 ØST, hvor Venstres bud på en borgmesterkandidat, Tine Vinther Clausen, gav svar til kommunens borgere side om side med regerende borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der genopstiller til posten.
Både Venstre og Socialdemokratiet stemte for møllerne ved Bogø Inddæmning, og Holger Schou Rasmussen har endda sagt det så klart, som det næsten kan siges:
- Hvis man ikke kan lide min holdning til det (vindmøllerne, red.), kan man stemme på et andet parti.
Et udsagn han vedstod sig tirsdag aften midt i SuperBrugsen i Maribo, som lagde lokaler til valgdebatten.
- Det er en helt af de helt store muligheder udover Femern og permanentliggørelsen af fabrikken og turistområdet. Den grønne energi, er det tredje store ben, hvor vi har en unik chance for at få nogle af de her store industriarbejdspladser tilbage, som vi har mistet gennem årtier.
En unik mulighed
Heller ikke hos Venstres spidskandidat er der meget hjælp at hente, hvis man som borger i Lolland Kommune mener, at det er kommet for vidt med produktionen af grøn energi i den 1.243 kvadratkilometer store kommune.
- Den strøm, vi har, kommer vi ud på nettet, og på den måde kan vi også tage den tilbage og bruge den til noget andet. Den overskudsstrøm, der er på Lolland, den giver os en fuldstændig unik mulighed, fordi vi kan begynde at producere brint.
Det såkaldte Power-to-X – som brændstof lavet på elektricitet til eksempelvis lastbiler og fly kaldes – har ifølge Tine Vinther Clausen store potentialer for Lolland Kommune i fremtiden.
De to procent af vores areal, hvor vi producerer den her grønne strøm; til sammenligning bruger vi 47 procent af vores areal til at producere dyrefoder til grise i Polen
På nuværende tidspunkt er situationen dog den, at det i perioder slet ikke er muligt at komme af med strømmen til det øvrige Danmark, fordi infrastrukturen ikke er til det.
De kritiske røster skal man i stedet for finde uden for de to store partier. En af dem er partiet Din Stemme, hvor Henning A. Rasmussen er kandidat til byrådet i Lolland Kommune.
Han er tidligere medlem af Venstre, men mener i dag, at borgerne i Lolland Kommune skal have meget mere ud af, at netop deres kommune lægger jord til, at andre kommuner kan få grøn strøm i stikkontakterne.
- Den energi, der bliver lavet på Lolland og så at sige bliver forarbejdet her, den skal komme lollænderne til gode, siger han.
To procent til grøn strøm
Men faktisk bør det slet ikke være Lollands opgave at sikre eksempelvis københavnerne grøn strøm, mener Henning A. Rasmussen:
- Den skal ikke eksporteres til København eller det øvrige land. Vi behøves ikke lave mere, før vi selv kan udnytte den energi, siger han.
Ifølge Energinet er Lolland Kommune større en alle andre af landets 97 kommuner på vind- og solcelleenergi frem mod 2025, såfremt alle planlagte projekter realiseres.
Men hvorfor skal det være lollænderne, der skal finde sig i, at der kommer kæmpevindmøller og solceller, når det er dem, som bor her, og de ikke kan få sendt den strøm videre?
- Vi ser Energinet har nu investeret 400 millioner i at trække nye kabler hernede, og der skal etableres et stenlager, som bygges nu, som skal balancere den her energi, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:
- Og så vil jeg bare sige, de to procent af vores areal, hvor vi producerer den her grønne strøm; til sammenligning bruger vi 47 procent af vores areal til at producere dyrefoder til grise i Polen og Jylland. Hvorfor skal vi bruge 47 procent af vores landbrugsjord på det? Alle de landbrugsvarer, vi producerer, spiser vi jo heller ikke selv, og den grønne energi, den kan komme os til gode.
Risikerer I ikke at skræmme både borgere og turister væk, hvis der bygges vindmøller på hele Lolland?
- Det kommer an på, hvem du taler med, lyder svaret fra Tine Vinther Clausen, som videre fortæller, at hun har talt med tilflyttere fra København, som nyder den ro egnen tilbyder i kontrast til storbyen trods udsigten til vindmøller.
Men er det sådan, Holger Schou Rasmussen, at vil man bo på Lolland, så må man finde sig i, at så kommer der måske en kæmpevindmølle i min baghave?
- Der kommer grøn energi, siger han og tilføjer:
- Og de vindmøller, vi har stillet op nu, og de sidste, der kommer på Bogø, det er en langstrakt plan, der blev besluttet af byrådet – heriblandt Henning (A. Rasmussen, red.) – helt tilbage i 2010.
Dertil fremhæver han, at de virksomheder, som kommunen bejler til at få til Lolland, har en forventning om at kunne rejse grønne energikilder i kommunen.
- Og det kommer jeg ikke til at sige nej til.
Vindmøller var et blandt flere emner, som de to borgmesterkandidater, foruden en række af de øvrige spidskandidater til byrådet i Lolland Kommune her til aften gav deres besyv til. Se hele debatten i videoen nedenfor.