Nyhedsoverblik

Center solgt til fynbo

Maribo Storcenter er blevet købt af det sydfynske ejendomsselskab Rantzau A/S.

Det skriver Fyns Amts Avis

Indkøbscenteret i Maribo på Lolland huser blandt andet en SuperBrugsen og en Jysk. 

Salgsprisen er ifølge Fyns Amts Avis 43 millioner kroner, og den nye ejer overtager centret fra 1. november.

- Jeg tror, der er et meget stort potentiale i området. Det kan ikke være anderledes med alle de tyskere, der kommer til Danmark, og al den trafik og de mange tusinde arbejdspladser, der opstår.

- Der bliver allerede bygget McDonalds-restauranter og hoteller og ladepladser tæt på motorvejen, og der kommer til at ske en masse mere, siger selskabets direktør Uffe Jeppesen til Fyns Amts Avis.

Maribo Storcenter havde ifølge cvr-registeret Virk et overskud i 2023 på 607.000 kroner mod et underskud året før på næsten 2,7 millioner kroner.