I 2002 døde Varinka Wichfeld Muus. Hun blev 80 år gammel, og nåede at leve et liv fyldt med eventyr. Det største var nok det, hun kastede sig ind i under 2. verdenskrig sammen med sin mor. De var begge meget aktive i modstandsbevægelsen.
Varinka Wichfeld blev født på Engestofte Gods ved Maribo. Her boede hun sammen med sine forældre, Monica og Jørgen Wichfeld, og de to brødre Ivan og Viggo.
Familien boede en årrække i Italien, men i 1941 vendte de tilbage til godset på Lolland. Og det var her, Varinka og hendes mor, Monica Wichfeld, blev en del af modstandsarbejdet.
Er du interesseret i at høre mere om Varinka og Monica Wichfeld, så har TV2 ØST lavet en podcast om hele hendes liv. Podcasten hedder Dømt til døden, og du kan finde den her.
Ville noget mere
De to kvinder kom i kontakt med en gruppe kommunistiske modstandsfolk, og hjalp i første omgang med at skaffe penge til bevægelsen. Men senere begyndte de også at huse jøder på godset ved Maribosøerne.
For Varinka, der nu var 21 år gammel, var det imidlertid ikke nok. Hun ville gøre modstand fuld tid.
I et interview til TV2 ØST, som hun gav i anledningen af 50 året for krigens afslutning, fortalte Varinka Wichfeld, hvordan hun sikrede sig mere arbejde i modstandsbevægelsen.
- Jeg tog til København, hvor jeg havde fået en forbindelse til en meget spændende mand, der hed Hr. Møller. Han havde mødested på Damehotellet, der hvor Berlingske-hus nu er, og jeg marcherede derop og bad om at tale med Hr. Møller, fortæller Varinka.
- Og så vadede jeg ind hos Hr. Møller, som var faldskærmschefen Flemming B. Muus, og forklarede, at jeg var meget dygtig, og jeg kunne stenografere, og jeg kunne skrive på maskine, og jeg talte fem sprog flydende, og jeg var virkelig noget at samle på, fortæller frihedskæmperen.
- Og det endte altså med, at jeg fik virkelig meget at lave, og det var meget tilfredsstillende.
Sendte kodede beskeder
Flemming B. Muus arbejdede for SOE (Special Operations Executive), der sørgede for, at der blev leveret engelske sprængstoffer og våben til modstandsarbejdet i Danmark.
Tingene blev kastet ned fra engelske flyvere, blandt andet ved Hvidsten Kro. Og det var Flemming B. Muus, det koordinerede hvilke modstandsgrupper på Sjælland, der fik hvad.
Varinka Wichfeld kom derfor til at hjælpe ham med at kode og afkode beskeder til englænderne.
- Jeg havde hele radiotjenesten. Og det vil sige, at jeg forfattede telegrammerne til England, som vores radiotelegrafist, satte i kode, og så fik vores radiotelegrafist dem, og så sendte han dem, fortalte Varinka til TV2 ØST.
- Det var med at udpege nedkastningspladser til våben og sprængstoffer, og så var der selvfølgelig også andre ting, efterretningstjeneste, og faldskærmsfolk, der skulle sendes til Sverige, fordi de ikke duede, eller fordi de var for kompromitterede. Der var mange forskellige telegrammer, fortæller hun.
Blev taget af Gestapo
Mens Varinka arbejde i København, fortsatte hendes mor, Monica Wichfeld, modstandsarbejdet på godset. Sammen med pastor Kaj Marcussen fra Våbensted oprettede hun en skole for sabotører i Våbensted Præstegård. Men den 13. januar blev moren taget af Gestapo.
- Det var i januar 1944. Og der sad jeg inde på Damehotellet og blev ringet op af vores sagfører, som sagde, om jeg var klar over, at hele familien var arresteret, fortæller Varinka.
Se hele interviewet med Varinka Wichfeld Muus her. Artiklen fortsætter under videoen.
- Og så fór jeg jo op og pakkede mine ting, for jeg var jo klar over, at næste skridt, det var mig, fortæller hun.
Derfor var Varinka Wichfeld nødt til at gå under jorden.
- Jeg blev platinblond og iførte mig briller.
Giftede sig under krigen
Der gik ikke lang tid før Flemming B. Muus og Varinkas forhold blev mere end professionelt. 21-årige Varinka og den 36-årige faldskærmschef forelskede sig i hinanden.
De giftede sig i maj 1944, og derfor var det også naturligt, at Varinka var med Flemming til et møde med SOE’s top i Danmark den 12. maj det år.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mødet foregik i et sommerhus ved Sorø, og om aftenen sad de alle og hørte svensk radio. Da blev det annonceret, at Varinkas mor var blevet dømt til døden.
Monica Wichfeld var den første kvinde i Danmark, der under 2. verdenskrig blev dømt til døden af nazisterne. Men tyskerne ville alligevel ikke henrette en kvinde, så endte med at omstøde hendes dom til livsvarigt fængsel.
Døde i tysk fangenskab
Monica Wichfeld blev sendt i tugthus i Tyskland, og for den 50-årige godejerfrue, var det meget hård kost. Fangerne blev flyttet rundt, fik meget lidt at spise, og forholdene var i det hele tager kummerlige i landet, der var ved at tabe krigen.
- Tyskerne og deres uhyggelige sans for at organisere ting kunne ikke tillade de her kvindelige tugthusfanger falde i hænderne på russerne, fortalte Varinka i 1995.
- Så de blev alle sammen læsset op i kreaturvogne i februar måned og kørt langsomt i to-tre dage i kulde og uden mad og uden vand ned til i nærheden af Dresden, og der havde min mor fået dobbeltsidet lungebetændelse og døde så dernede, fortæller hun.
Er du interesseret i at høre mere om Varinka og Monica Wichfeld, så har TV2 ØST lavet en podcast om hele hendes liv. Podcasten hedder Dømt til døden og du kan finde den her - eller i din foretrukne podcast-app.