- Det var en stor dag, fordi Rødby kom på verdenskortet. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.
Sådan fortæller Hans Christian Bentsen, som er historisk konsulent ved Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv.
- Man havde arbejdet på det i et utal af år.
Den omtalte dag blev en helt ny forbindelse mellem Øresundsregionen og Hamborgregionen nemlig individet.
Det var en stor dag, fordi Rødby kom på verdenskortet
Forbindelsen bestod af veje, jernbaner, broer og en helt ny færgeforbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden – i næsten direkte linje mellem de to regioner, hvoraf den også fik det sigende navn, Fugleflugtslinjen.
I år er det 60 år siden, at forbindelsen åbnede.
Ved indvielsen var der deltagelse fra både dansk og tysk side. Den 14. maj 1963 ankom Kong Frederik den 9. til Rødbyhavn for at deltage i indvielsen.
Fremmødet var stort. Skolebørn, der havde fået fri fra skole, og voksne stod forventningsfulde og ventede på, at den tyske forbundspræsident Heinrich Lübke skulle ankomme med færgen fra Puttgarden.
- Klokken 11.25 gled færgen ud af havnen (i Rødbyhavn, red.) med den tyske præsident og den danske konge ombord. To minutter senere sprang et rødt bånd. Det var en virkelig stor dag, fortæller historisk konsulent, Hans Christian Bentsen.
Også ved indsejlingen i Puttgarden var et rødt bånd spændt ud, som færgen sprang.
Projektet havde rødder flere hundrede år tilbage. De første skriftlige kilder i form af kongebreve kan dateres tilbage til før 1500-tallet. Men det var altså først i 1910, at arbejdet med at bygge en ny havn gik i gang, dog uden det blev til nogen færgerute mellem Danmark og Tyskland.
Tyskerne havde også interesse i projektet, men det var måske mest af militærstrategiske grunde, fortæller Hans Christian Bentsen i dag.
I 1941 blev første spadestik på dansk side taget, overværet af tyske nazister og nazi-officerer. Men det gik ikke helt som planlagt.
- Daværende trafikminister Gunnar Larsen (uden for parti, red.) stak spaden ned og 'knak', sagde det. Spaden var knækket.
Og ligesom skovlen knækkede projektet også, grundet Anden Verdenskrig.
Det gik i stå med 25 millioner kroner investeret og med 10,5 kilometer motorvej fra Rødbyhavn til Majbølle og 14 kilometer jernbane udført.
Først 17 år senere gik man i gang igen. Da forbindelsen stod færdig, var det muligt at komme fra Tyskland til Danmark eller omvendt på blot 50 minutter.
Blot 12 år efter indvielsen af den nye færgerute fremsatte det tidligere folketingsmedlem og minister, venstremanden Svend Erik Hovmand en idé om en fast forbindelse over Femern Bælt.
Idéen blev en del af hans valgkamp, og han blev valgt ind i Folketinget på temaet.
Vi kommer til at ligge centralt i Europa, så det er et smørhul, hvis vi udnytter det
Han kæmpede både i hans 32 år i Folketinget og efterfølgende for etableringen af den faste vejforbindelse.
- Vi manglede Farøbroen og ’the missing link’ over Østersøen. Det var ikke nemt, for det var mange penge og interessen for vejprojekter, og infrastruktur var som i dag stor overalt i landet, siger Svend Erik Hovmand i dag.
Men det var svært at få tyskerne med.
I 2005 tog den daværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), derfor til Tyskland for at mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel.
De blev enige om en fast forbindelse, men planen var oprindeligt, at det skulle være i form af en bro.
For Svend Erik Hovmand var det gode nyheder.
- Jeg var glad. Det var en mærkesag for mig, fortæller han og fortsætter:
- Det er sådan noget, man husker.
Men det skulle vise sig, at der ville gå endnu 15 år, før projektet med en fast forbindelse kunne gå i gang.
- Det var utrolig vanskeligt at komme hurtigt ud af starthullerne. Der var mange interesser, og specielt tyskerne har forsænket det ganske mange år, siger Svend Erik Hovmand.
Argumenterne mod forbindelsen er blandt andet, at Østersøen bliver beskadiget og vil være død om 20 år.
Men i 2020 skete det. Danmarks største anlægsprojekt gik i gang.
Dog er der ikke længere tale om en bro, men derimod en tunnel. Nemlig den 18 kilometer lange Femern Bælt Tunnel, som i disse år bygges og forventes at stå færdig i 2029.
For Svend Erik Hovmand betyder det, at mange års kamp er ved at nå vejs ende, og han glæder sig nu til, at tunnelen står færdig.
- Det vil betyde en øget samhandel, øget trafik og mere turisme. Økonomisk set får vi et boost til Lolland-Falster, siger han.
- Vi kommer til at ligge centralt i Europa, så det er et smørhul, hvis vi udnytter det.
Se hele dokumentaren om Fugleflugtslinjen herunder.
