Det var nok de færreste, der havde troet, at et baghus på Havnegade 47 i Nakskov skulle få stor betydning og give lokale arkæologer hovedbrud.
Det var et overraskende fund
Men det gjorde det, da Tove Hagen, der ejer huset, søgte Nakskov Bymidtefond om støtte til at få udskiftet taget på den historiske ejendom.
I forbindelse med en besigtigelse kunne det nemlig konstateres, at huset var bygget med en byggeteknik, som angiveligt hører hjemme i middelalderen.
- Det var et overraskende fund, fordi det i princippet kunne gøre det lille baghus i Nakskov til det ældste bindingsværkshus i Danmark.
- Virkeligheden viser sig dog at være en anden - og det er måske det allermest interessante i denne historie, siger middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.
Bygget efter gammel skik
Baghuset er bygget som et såkaldt højstolpehus. Det var en typisk måde at bygge bindingsværkshuse på i Danmark i middelalderen, men meget få af dem er bevaret.
Et pakhus fra Aalborg, der i dag er blevet flyttet til Den Gamle By i Aarhus, fra cirka år 1550 er et af de eneste andre bevarede eksempler på den særlige byggestil herhjemme.
Derfor skyndte museet sig at tilkalde en ekspert i årringsdatering fra Moesgaard Museum til at undersøge huset. Det blev dendrokronolog Jonas Ogdal Jensen.
- Vi tog 12 prøver rundt omkring i bygningen. Af dem var 11 prøver fra tømmeret, og så blev der lavet en skive fra noget tømmer, der var skiftet, fortæller han.
Med årringsdatering kan han ud fra et stykke træ sige, hvornår træet har vokset - og måske endda hvornår det er fældet.
Opgaven viste sig dog alt andet end let for Jonas Ogdal Jensen.
I første omgang var der nemlig ingen matches i deres database over tømmer, der kan sammenlignes med.
Først da man droppede fyr i stedet undersøgte grantræ, lykkedes matchet.
Gammelt - men stadig meget nyt
Fire prøver, der kunne dateres, viste sig nemlig at bevise, at træet i sin tid voksede i det sydlige Norge - og blev fældet i vinteren mellem år 1786 og 1787.
Det er 12 år før Den Franske Revolution. Men selvom det er gammelt, så er det slet ikke gammelt nok til at være et højstolpehus fra middelalderen.
Man er nødt til at undersøge selve træets alder, før man kan sige noget sikkert
- Fundet her tyder på, at man er fortsat med at bygge efter gammel skik meget længere, end man har antaget hidtil - om ikke andet her på Lolland-Falster, forklarer Leif Plith Lauritsen.
- Det betyder også, at man i dag ikke bare kan antage, at et højstolpehus i en by nødvendigvis er fra middelalderen. Måske er det meget nyere, end man hidtil har troet, tilføjer han.
Leif Plith Lauritsen peger på, at mange lærebøger dermed måske skal omformuleres eller ligefrem skrives om - og det kan have betydning for andre gamle huse i Danmark.
- Nu kan man ikke bare se på huset og sætte en alder på det ud fra byggeteknikken, der er brugt.
- Man er nødt til at undersøge selve træets alder, før man kan sige noget sikkert, siger han.
Jonas Ogdal Jensen er enig i den vurdering.
- Indtil nu har vi ikke lavet ret meget arbejde med årringedatering i Danmark på huse, siger han og fortsætter:
- Og det betyder også, at vores viden kan variere meget i kvalitet i forhold til for eksempel Norge og Sverige, hvor man ofte bruger teknikken på bygninger.
Fortæller en vigtig historie om Nakskov
Huset kan dog ikke kun være med til at ændre alderen på andre bygninger rundt omkring i landet.
Den kan også fortælle en historie om Nakskov som by.
Den blev grundlagt i middelalderen og blev hurtigt en af de største byer herhjemme.
I området omkring byen lå blandt andet det store skibsværft, der byggede skibe til landets krigsflåde.
Byen blev dog et militært mål under svenskekrigene, og krigene startede en stor nedgang for byen, der først blev brudt i 1700-tallets lange fredsperiode.
- Når vi så nu finder ud af, at nogen importerer så lange træstammer til Nakskov, at man endda har nok af dem til at bygge sine baghuse med, så tyder det jo på en livlig handel. Og det er interessant, siger Leif Plith Lauritsen.
Undersøgelsen af huset blev foretaget i forbindelse med Nakskov 2030-projektet, hvor Lolland Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden til sammen har afsat 150 millioner kroner til et udviklingsprojekt, der vil sende den gamle købstad godt ind i fremtiden.