Gerningsmænd fældede skolens vartegn - så gik lokale sammen for at hjælpe

Torsdag aften væltede Halstedhus Efterskoles 25 meter høje og traditionsrige juletræ for øjnene af elever - flere så to mænd, løbe væk fra 'gerningsstedet'.

- Hun var virkelig ked af det, så vi gav hende alle sammen et fælleskram og dannede en cirkel om hende, siger Ida Beblein, som er efterskoleelev på Halstedhus Efterskole.

Cirklens midtpunkt var Susser Murel - efterskolens viceforstander - og hun var sønderknust over den hændelse, der fandt sted torsdag aften.

For her blev 20 års gammel juletradition og et juletræ fældet og ødelagt af to udefrakommende "banditter," som hun kalder dem.

quote Vi har faktisk en tanke om, at ligesom når man synger julen ind på torvet, så gør man det hos os

Susser Murel, viceforstander, Halstedhus Efterskole

- Det har jo fået en kæmpestor betydning for mig, min mand og alle omkring efterskolen. Jeg elskede det. Jeg kan også se, at eleverne elskede det. Det havde så meget charme. Det gør mig så ked af det, at sådan nogle..., siger Susser Murel og stopper sig selv, inden hun færdiggjorde sin sætning og kaldte 'forbryderne' noget alt for grimt.

Udlover dusør

Betydningen for hele lokalsamfundet er da heller ikke til at tage fejl af.

En stor gruppe borgere er gået sammen og har samlet en stor bunke penge sammen til at finde gerningsmændene.

Der var ikke meget julestemning at spore efter det store træ blev fældet.
Der var ikke meget julestemning at spore efter det store træ blev fældet. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST

Lige nu er der samlet 60.000 antal kroner ind. 

Og dem, der har afgørende oplysninger, der kan lede politiet frem til de to, der har fældet træet, får 10.000 kroner i dusørpenge.

- Jeg synes, det er lidt deprimerende, at der er nogen, der kan finde på at gøre sådan noget her. Så jeg udlovede en dusør. Mere som en hjælp til politiet, så vi kan få opklaret det her, fortæller Henrik Friis, der har igangsat mandejagten på de to 'juletræshuggere'.

Henrik Friis har udlovet en dusør på 10.000 kroner til dem, der kan finde gerningsmændene.
Henrik Friis har udlovet en dusør på 10.000 kroner til dem, der kan finde gerningsmændene. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST

Hvis de 10.000 kroner ikke bliver udlovet, så går alle pengene til et velgørende formål.

Sad og spiste risengrød

Selvom der er en hel måned til jul, havde eleverne netop danset og hygget sig om det næsten 25 meter høje juletræ, der torsdag aften måtte lade livet.

Ida og Smilla var begge to meget chokerede, da de så det ellers store og flotte juletræ var blevet saboteret.
Ida og Smilla var begge to meget chokerede, da de så det ellers store og flotte juletræ var blevet saboteret. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST

Der blev spist snacks, hygget og spist risengrød inde på efterskolegangene, da flere elever pludselig fik en besked om, at der var nogle, der skulle tale med politiet.

- Hele efterskolen gik bare amok; "hvad sker der", tænkte vi. Og så gik vi jo alle sammen ud, og kunne så se det her skønne træ var fældet, fortæller efterskoleeleven Ida Beblein.

Juleforbryder.jpg
Læs også
Dusør på 10.000 til dem, der kan finde juleforbrydere
Juleforbryder.jpg
Læs også
Dusør på 10.000 til dem, der kan finde juleforbrydere

Smilla Fæster, der også er efterskoleelev, fik sig ligeledes noget af et af et chok torsdag aften.

- Jeg kan ikke rigtig forstå det? Hvordan kan nogen have så meget had til et juletræ? Og samtidig have lyst til at ødelægge det for 250 mennesker, fortæller hun.

Starter forfra

Hele julen er dog ikke ovre.

For efterskolen kommer til at plante et nyt træ, der kommer til at erstatte det nuværende, som blev fældet i torsdags.

Sådan her plejede det næsten 25 meter store træ at se ud.
Sådan her plejede det næsten 25 meter store træ at se ud. Foto: Halstedhus Efterskole

Det nye træ skal danne ramme for endnu mere samhørighed i Nakskovs samfund, forklarer de.

- Vi jo megabeæret over al den støtte, som samfundet har vist os, så vi har faktisk en tanke om, at ligesom når man synger julen ind på torvet, så gør man det også hos os. Ikke kun for efterskoleeleverne - men hele lokalsamfundet, fortæller Susser Murel.

Læs også
Stop for 97 år gammel juletradition kaldes 'komplet uforståeligt'
Læs også
Stop for 97 år gammel juletradition kaldes 'komplet uforståeligt'

Derfor er de også afklaret over den nye virkelighed, og julefreden har så småt sænket sig blandt eleverne på Halstedhus efterskole.

- Jeg tror 100 procent stadigvæk, at julen kan reddes. Vi har jo hinanden, og vi har også stadig Susser, fortæller Smilla Fæster.


Nyhedsoverblik