Godsejer på Frederiksdal Gods, Harald Krabbe, har en drøm.
Vi vil gerne rense alt vores vand, inden det kommer ud i havet
- Vi vil gerne rense alt vores vand, inden det kommer ud i havet, lyder det.
I dag samles vand fra cirka 250 hektar af det vestlollandske gods' jorde i en kanal. Vandet kommer fra et væld af drænrør, og det ender i sidste ende direkte i Langelandsbæltet.
Det samme gør al den kvælstof, som kommer fra markerne. Og det er dét, Harald Krabbe vil have stoppet. Løsningen er, ifølge godsejeren, at etablere et minivådområde, der sikrer, at vand og kvælstof adskilles.
- Det er altså en fed fornemmelse at lave noget, der kan forbedre havmiljøet omkring Danmark. Og det gør vi ved at lavet et minivådområde her, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Overskrider hellig linje
Godsejeren er klar til at etablere minivådområdet på godsets ejendom. Der er bare ét problem.
En usynlig - men ganske klar - linje spænder nemlig ben for den plan. Det er strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven, der skal sikre, at et område fra kysten og 300 meter ind i landet bevares så uberørt som muligt.
Strandbeskyttelseslinjen
Strandbeskyttelseslinjen omfatter som hovedregel alle danske kyster ved hav og fjord.
Jyllands vestvendte kyster fra Skagen til Blåvandshuk/Skallingen og derfra langs vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø er dog undtaget, da disse kyststrækninger i stedet er omfattet af klitfredning.
Visse kyststrækninger, typisk ved byer og store havne, er hverken omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning.
Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog kun 100 meter eller mindre.
Kilde: Kystdirektoratet
Godsejeren har søgt dispensation for reglen, men den er blevet afvist.
Ifølge godsejeren vil det have en væsentligt dårligere effekt på vandrensningen, hvis vådområdet skal anlægges længere inde i landet.
- Hvis vi skulle undgå at bygge inden for strandbeskyttelseslinjen, så skulle vi jo flytte vores anlæg cirka 100 meter op ad åen, og så misser vi et udløb, siger Harald Krabbe.
Han fortæller, at det svarer til, at vand fra cirka 20 procent af landbrugsjorden slet ikke vil blive renset.
Artiklen fortsætter under billedet.
Politikere vil finde løsning
Da godsejeren selvsagt ikke er vild med, at hans projekt ikke har opnået den nødvendige dispensation, havde han i dag inviteret både formanden og næstformanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på besøg.
Nu har vi en gylden mulighed for at rense noget vand og få noget mere natur
De er enige om, at der bør blive givet dispensation i dette tilfælde, da vådområdet vil være til gavn for miljøet.
- Det her område er jo landbrugsjord, og det er der ikke meget natur over. Og nu har vi en gylden mulighed for at rense noget vand og få noget mere natur, siger Socialdemokratiets Kasper Roug, der er næstformand i udvalget.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det, der så er sket her, er, at man ikke har fået en dispensation, og det, synes vi, er lidt mærkeligt
- Det skal ikke bare være sådan, så man kan lave hvad som helst. Men der skal selvfølgelig være mulighed for at give dispensationer, og det er der også i lovgivningen. Det, der så er sket her, er, at man ikke har fået en dispensation, og det, synes vi, er lidt mærkeligt. Det vil vi gerne grave videre i, lyder det fra udvalgets formand René Christensen (DF).
Harald Krabbe er da også optimistisk og vil fortsat gå efter at anlægge vådområdet inden for beskyttelseslinjen, hvor det kan have den største virkning.
- Det her er en principiel sag, og den prøver vi at omstøde, så vi kan få nogle regler, der gør, at det kan lade sig gøre, konstaterer han.