Her skal der udover lægeklinik være speciallæger, fællesspisning, fysioterapeut, træningsfaciliteter og varmtvandsbassin.
Der skal nu søges midler hos flere fonde til renoveringen af huset, som Aalholm Slot også vil være med til at finansiere.
- Vi vil gerne skabe nogle rammer, som betyder at bygningerne kan bruges i en nutidig kontekst, siger Alexandar Korsgaard Bruun, der er direktør på Aalholm Slot.
Fordelen ved at samle forskellige fagligheder i sundhedshuset er, at de kan samarbejde og give bedre sammenhængende forløb for patienterne.
- Det vil betyde, at patienter og borgere får kortere afstand til forskellige typer behandling, og de vil opleve, at det hænger bedre sammen, og så kunne vi godt tænke os at trivselsdelen var mere integreret i sundhedsvæsenet, så vi får fat i de borgere, som vi normalt ikke plejer at se, siger Christina Svanholm.