- Jeg er lidt uforstående over for, at man udpeger Lolland. Vi har noget af Danmarks bedste landbrugsjord og mulighed for at producere ret effektivt.
Sådan siger Sara Jul Sørensen, der er næstformand i landbrugsrådgivningen VKST og driver et landbrug på Lolland.
Der er højere omkostninger forbundet med udtagning af jord på Lolland, men omvendt vil gevinsterne for biodiversiteten også være forholdsvis store
Kommentaren kommer efter et ny analyse fra Klimarådet, som forslår at en stor del af den lollandske landbrugsjord skal omlægges til naturbeskyttede områder.
- Skal vi opfylde de forskellige grønne mål, så skal der være bedre plads til naturen, og så er der behov for, at man fra politisk side beslutter, hvor indsatsen skal ske, oplyser forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.
Hvorfor lige Lolland?
I en netop udgivet analyse peger ekspertgruppen på, at Lolland skal omlægge en betydelig del af øens landbrugsjord for at skabe flere naturbeskyttede områder.
- Biodiversiteten i Danmark er faldende, og det er ikke lykkedes at standse tabet af biodiversitet, skriver Klimarådet i rapporten.
Kun 1,6 procent af Danmarks samlede areal er på nuværende tidspunkt naturbeskyttet, men ifølge EU’s retningslinjer skal dette tal helt på 30 procent inden 2030.
Derfor er Lolland blevet udvalgt
I et skriftligt svar til TV2 ØST skriver Klimarådet således:
Når nogle områder skiller sig særligt ud, som Lolland, så skyldes det en kombination af ting: Der er gode muligheder for at udtage produktionsjord og omlægge det til natur, der er et behov for at mindske forureningen af vandmiljøet, og så er der ret god indtjening på mange af markerne i dag.
Initiativet til at udvælge bestemte arealer af Danmark til beskyttelse, bliver derfor taget godt imod på Christiansborg:
- Jeg ser da positivt på de anbefalinger klimarådet kommer med, og det er klart, at det tager vi med i vores arbejde, udtaler folketingsmedlem Kasper Roug (S), der er valgt i Lollandkredsen og er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget.
Blandt landmænd på Lolland sætter man dog spørgsmålstegn ved, hvorfor det lige præcis er Lolland, der er blevet valgt.
- På Lolland har vi god jord og høj produktivitet, siger Sara Jul Sørensen og fortsætter:
Der kan være arealer, som er gode at tage ud til natur, men der er bestemt også områder, hvor det ikke giver nogen mening at stoppe produktionen af råvare.
Skræmmer kapitalfonde væk
På Lolland dyrkes øens lerede jord intensivt til råvare som korn og sukkeroer.
Derfor kommer det ifølge Klimarådet til at koste dyrt at omlægge en del af Lollands landbrug.
- Der er højere omkostninger forbundet med udtagning af jord på Lolland, men omvendt vil gevinsterne for biodiversiteten også være forholdsvis store, lyder det fra forperson Peter Møllgaard.
Den afvejning frygter Sara Jul Sørensen vil få for store konsekvenser for lokalsamfundet på Lolland.
- Der er masser arbejdspladser i nærområdet, der er masser af følgeerhverv tilknyttet landbruget. Vi er jo en egn med en masse landbrug, så der er en mange af os, der er afhængige af det, uddyber hun.
Ifølge hende koster en hektar land på Lolland mellem 300.000-400.000 kroner, som er et af de dyreste priser i landet.
Men ifølge Kasper Roug, er det ikke de lokale, som vil komme til at betale den højeste pris.
- Der kommer hele tiden større og større internationale aktører og investorer på Lolland, siger Kasper Roug og fortsætter:
- I stedet for at det er internationale kapitalfonde, der investerer i jord på Lolland, så vil jeg hellere have at man investerer i natur og klima på Lolland til gavn både for klima miljø, og turisme.
Ifølge ham presser udenlandske investorer priserne på Lolland op, hvilket ødelægger konkurrencedygtigheden for lokale landmænd.
- Det er næsten umuligt som ung og som ny landmand, at komme ind og investere i landbrugsjord på Lolland, siger han, og håber på at de store aktører vil trække sig med en ny aftale om naturbeskyttelse.
Vil finde den bedste løsning
Det er derfor op til politikerne, om man vil tage Klimarådets anbefalinger til sig, og implementere forslagene som del af den grønne dagsorden.
Sara Jul Sørensen er afklaret med, at anbefalingerne højest sandsynligt vil føre til ændringer i landbruget på Lolland men håber nu på at landmændene bliver en del af processen for at finde den bedste løsning.
- Det vil have omkostninger for landbruget, men det er ikke ensbetydende med at vi ikke er villige til at indgå i den grønne omstilling. Det vil vi jo meget gerne, men det skal bare ske i samspil med os og ikke uden om os, siger hun.