Nyhedsoverblik

Jordskred lukker dele af vej

I øjeblikket er en del af Bandholmvej lukket for gennemkørsel.

Det skriver Lolland Kommune på Facebook.

Vejen er spærret fra Rosningevej til Lyngmosevej - en strækning på godt 1,4 kilometer.

Lukningen af vejen skyldes, at der efter de store mængder regn, der kom i foråret, er sket et jordskred ved underføringen af et vandløb. Det betyder, at vejen er ustabil.

- Park og Vej har indtil nu forsøgt at holde vejen åben ved at føre vandet uden om underføringen, men det er ikke længere tilstrækkeligt, står der i Facebook-opslaget.

Lolland Kommune ved endnu ikke, hvornår vejen igen kan åbnes op for trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.