Nyhedsoverblik

Korn lukker motorvej delvist i flere timer

Opdatering: Motorvejen er ryddet, og alle spor er igen farbar.

En lastbilanhænger er væltet på E47 Sydmotorvejen mellem afkørsel 47 Våbensted og afkørsel 46 Sakskøbing i nordgående retning.

Anhængeren var læsset med flere tons korn, som nu ligger på flere af vejbanerne i begge retninger på strækningen.

Mest korn er der dog at finde i retning mod Sakskøbing, hvor vejen er delvist spærret. Et enkelt spor er dog farbart.

Biler på strækningen opfordres til at sænke hastigheden, da kornene gør vejen meget glat.
Biler på strækningen opfordres til at sænke hastigheden, da kornene gør vejen meget glat. Foto: Jan Schmidt/XD Media

Det oplyser Morten Kronbo, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

- Vi gør så småt klar til at påbegynde oprydningsarbejdet. Først og fremmest skal vores skiltevogne frem til ulykkesstedet, hvorefter vi kan bortfjerne anhængeren og derefter kornet.

- Indtil motorvejen er genåbnet, skal man som bilist følge de anvisninger, der bliver givet på stedet, siger Morten Kronborg.

Vagtchefen kan ikke sige, hvornår alle spor igen forventes farbare.

Samme svar lyder fra Vejdirektoratet, der dog i første omgang arbejder med en tidshorisont, der lyder på klokken 12 til 13.