Lægepar har forladt 2.000 patienter - ingen fast læge står klar til at overtage

Den 1. maj skal cirka 2.000 patienter, der er tilknyttet lægeklinikken i Horslunde på Vestlolland, have en ny læge. 

I første omgang bliver det en vikar, men Region Sjælland vil fortsætte med at lede med lys og lygte efter en til to praktiserende læger, der har lyst til at slå sig ned i det lille, aktive lokalsamfund. 

Nogle af dem, der spændt afventer, om det mon kan lykkes på et tidspunkt er byens tidligere lægepar. Det er seks år siden, de gik på pension, men det forhindrer dem ikke i at fortsætte deres utrættelige kamp for at sætte Horslunde på Vestlolland på Danmarkskortet.

- Vi har haft de bedste år af vores liv her i Horslunde. Jeg håber og regner med, at vi har givet patienterne meget, og vi har også fået meget igen. Det har været nogle utrolig gode og spændende år, fortæller Lisbeth Errebo-Knudsen.

Men den 1. maj bliver der tilknyttet en vikar til klinikken, for indtil videre har ingen søgt jobbet. 

Region Sjælland har ellers efter at Nordic Medicare i efteråret opsagde kontrakten forsøgt at rekruttere en til to nye læger. 

Det skete blandt andet med en ny videokampagne, hvor man forsøger at overbevise lægerne om, at det er attraktivt og fagligt givende at være læge på Lolland, og at der er nærhed og liv i landsbyen, der både har skole, hal, brugs, bager og kirke.

Byggede selve lægeklinikken

Lisbeth Errebo-Knudsen er også med i videoen, hvor hun fortæller om, at man kan dyrke sejlsport fra havnen i Kragenæs, der ligger lige om hjørnet fra Horslunde.

- Det ville jeg gerne, fordi Horslunde er vores barn, der er vokset op og blevet voksent, og vores hjerte ligger her, fortæller hun.

Gennem 41 år drev Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen lægeklinikken i Horslunde på Lolland. Undervejs har de indkasseret priser for deres arbejde som ildsjæle i lokalområdet.

- Vi byggede klinikken, så den stod færdig i sommeren 1974, fortæller Lisbeth Errebo-Knudsen. 

Kim Kristensen voksede op i Horslunde, der var i alt tre læger i landsbyen på det tidspunkt, og Kim Kristensens far var en af dem.

- Vi havde planlagt, at vi skulle til Sydfyn, hvor man kan komme ud at sejle. Men da min far skulle slutte og gå på pension, lå det her på et tidspunkt lige for. 

- Og vi besluttede, at hvis vi bare havde det godt med hinanden, så kunne vi ligeså godt etablere os her, fortæller Kim Kristensen.

Kim Kristensen havde været hjemme i Horslunde for at hjælpe sin far med praksissen, men også for at fornemme stemningen.

- Jeg oplevede en stor varme fra patienterne, det var med til at gøre beslutningen om at starte her nemmere, fortæller han.

Overproduktion af læger

Kim Kristensens forældre ville gerne blive boende i den daværende lægeklinik, derfor byggede Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen en helt ny lægeklinik i gule mursten midt i byen.

- Dengang var der jo næsten en overproduktion af læger, så på det tidspunkt var der mange, der havde svært ved at finde et praksissted, og så måtte man længere og længere ud på landet, fortæller Lisbeth Errebo-Knudsen.

Det blev til mange år i klinikken, og det var en fordel af have svigerforældrene tæt på.

- Det var rart at have familien tæt på, da børnene var helt små. Vi havde også forpligtelser til at tage lægevagter, og Kims far ville gerne hjælpe med at tage nogle af mine vagter, så jeg kunne tage mig af børnene, fortæller Lisbeth Errebo-Knudsen.

Men noget ændrede sig undervejs gennem de mange år, for da Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen skulle afhænde klinikken og gå på pension, ville ingen nye læger overtage klinikken.

- Vi hev og sled, og forsøgte at fortælle om fordelene på flere messer, men der var ingen, der stod klar, siger Lisbeth Errebo-Knudsen.

Kæmper med at finde nye læger

I 2016 overtog Nordic Medicare klinikken som Region Sjællands første udbudsklinik. 

Men fem år senere, i november sidste år, opsagde Nordic Medicare kontrakten på klinikken i Horslunde og en klinik i Rødby.

Men det er svært at få fat i nye, faste læger. Det har både de private firmaer, som Nordic Medicare, og Region Sjælland selv oplevet. 

Derfor må de hyre vikarer, der ikke kommer til at kende patienterne på samme måde, som en fast familielæge:

- Vi er jo så gammeldags, at vi synes, at kontinuitet betyder utrolig meget, for du kan meget lettere møde patienten, hvor patienten er, og prøve at forstå dem og prøve at hjælpe dem, når du kender deres familie og deres historie, siger Lisbeth Errebo-Knudsen.

Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen peger på flere forskellige årsager til manglen på praktiserende læger.

Der bliver uddannet flere læger i Danmark, også i almen medicin, som er de praktiserende lægers speciale, men de er også efterspurgt på sygehusene og i psykiatrien.

- Hvis du ser på jobannoncerne i dag, så søger de store psykiatriske sygehuse nu almen medicinere for at se på de patienter, der fejler noget fysisk. Sygehusene har også taget dem ind i akutmodtagelsen, til at visitere patienter. Så der er jo masser af almenmedicinere, men de er andre steder, siger Kim Kristensen og uddyber: 

- Og så kommer der hele den administrative del. Der er mange almen medicinere, som vil skrive ph.d. og lave noget forskning, og kvinderne skriver, mens de får børn. Og så pludselig er det fem år siden, de har haft en patient mellem hænderne, og så bliver de bange for det. Dét, tror jeg, er en del af det.

Samtidig er det rekrutteringsgrundlag, som der var på de små sygehuse, forsvundet.

- Dengang stykkede man selv sin almenmedicinske uddannelse sammen, og der var mange af de små sygehuse, der havde uddannelsestilbud til folk, der gerne ville i praksis. Så startede de på et lille sygehus og begyndte at føle sig til rette, og så blev de i omegnen, fortæller Lisbeth Errebo-Knudsen.

- Ja, og vi mødtes jo. Hver uge mødtes vi på Nakskov Sygehus, og cirka en gang om måneden mødte vi op på Maribo Sygehus og talte med overlægerne om de patienter, der lå der, og hvad der skulle ske med dem, når de kom hjem. 

- Og der mødte vi jo også de andre læger, og nogle skulle ud og vikariere, når man skulle have fri, så kunne man låne dem lidt, og så fik de snuset til det og sagde, at det var måske meget sjovere at have sit eget. Jeg tror at den store rekruttering røg, da de små sygehuse røg, tilføjer Kim Kristensen.

Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at sikre, at borgerne har en læge, og de er i gang med at finde løsninger:

- Hvis der ikke kommer ansøgninger, så er det regionens pligt at gå ind og finde en løsning i nærområdet, og det gør vi, men nogen gange tager det lidt længere tid, siger siger Trine Holgersen, der er direktør i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, og fortsætter:

- Vi søger løsninger, der skaber stabilitet og tryghed og kontinuitet for borgerne, og vi er ret gode til skræddersyede løsninger og til at tilpasse tilbuddene, og vi vil gerne finde det match, hvor lægen vil nedsætte sig i mange år, for det har en stor betydning for byen, at man har en praktiserende læge.

En æra kan være forbi

Men forhåbningerne om, at Horslunde får en ny fast læge er lave. 

Jobopslaget om at overtage en lægepraksis i Horslunde havde frist den 20. december sidste år, men der kom ingen ansøgere til jobbet.

- Det betyder jo, at vi som region går ind og sikrer borgerne et tilbud og dækker ind med vikar, og det har vi jo prøvet ind i mellem, at der kan gå lidt tid inden vi finder en varig løsning, og dét, vi gør, er, at vi arbejder målrettet på at rekruttere læger, der kan passe til de her områder.

- Vi er i dialog med de praktiserende læger og kommunerne om, hvordan vi kan sikre det bedst muligt match, så vi søger fortsat, men vi skal lidt omkring, siger Trine Holgersen.

Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen håber, at det lykkes. At der pludselig kommer en ildsjæl forbi.

- Der skal komme nogen, der siger: Her kan vi få en living. Her kan vi gøre en forskel. Nogle, der er selvkørende, og ikke har brug for, hvad andre tænker om dem. Nogle, der har selvtillid og siger: jeg lever nok i mig selv. Her er alt. Jagt og sport, der er alt muligt frit her, frem for at skulle bo i en kasse med 10 etager på begge sider af dine vinduer, siger Kim Kristensen.

- Men, de er der ikke. Jeg vil tro, at patienterne fremover skal til Maribo eller Nakskov, siger Lisbeth Errebo-Knudsen. 

- Ja, eller, at det bliver, som da vi arbejdede i Nordsverige, hvor vi arbejdede som studenter. Der er Värdcentraler, det er sygeplejedrevne lægehuse, hvor der kommer nogle læger engang imellem, der kan kigge på det, sygeplejerskerne er i tvivl om. Så Horslunde får måske en sygeplejerskedrevet klinik, siger Kim Kristensen.

Lisbeth Errebo-Knudsen supplerer: 

- Måske er tiden med familielægen passé, og det er måske godt nok for den kompetente, ressourcestærke patient, men hvad med de borgere, der ikke er det? Det skaber social ulighed, at de ikke kan komme til en praktiserende læge, der ser hele patienten. For en patient er jo ikke et hjerte. En patient har det hele. De har kroppen, de har sjælen, de har et socialt liv siger Lisbeth Errebo-Knudsen.

- Fra at være patient er du blevet kunde. Mange har været på doktor Google inden de kommer i klinikken, og siger: "jeg skal derhen og jeg skal derhen". Tidligere kom patienterne, fordi de søgte hjælp til noget, de ikke kunne overskue, nu føler mange, at det kan de godt selv. De skal bare have et stempel hos lægen for at komme videre i systemet, siger Kim Kristensen og uddyber:

- Vi oplevede mange patienter, der gav op, fordi de skulle hele vejen til supersygehuset i Køge for at blive undersøgt og ikke kunne overskue det. Problemet er, at der stadig er borgere, der i den grad har brug for at blive taget i hånden, så det er en trist udvikling, at de ikke har en fast læge, siger Kim Kristensen. 

Selvom det pensionerede lægepar stadig håber, tror de inderst inde, at en æra med praktiserende læge i Horslunde kan være helt forbi, og at der ikke vil være nogen læger, der vil falde for Horslunde, sådan som de selv gjorde.

- I et rigt land som Danmark er det tankevækkende, at vores sundhedsvæsen er svagest, der hvor de svageste borgere bor. Der tales så meget om ulighed i sundhed, så det bliver spændende at se, hvad en ny sundhedsreform har at byde på, siger Lisbeth Errebo-Knudsen.