Lokal DF-kandidat: - EU skal ikke blande sig i grænsekontrol i Rødbyhavn

Grænsekontrollen i Danmark har virket, og EU skal ikke blande sig. Sådan lyder det fra lokal DF-kandidat, der stiller op til Europaparlamentsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden 2016 har der været grænsekontrol ved Rødbyhavn.

Den 4. januar 2016 indførte regeringen midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Grænsekontrollen er blevet forlænget flere gange og varer indtil videre til 12. november 2019. Men det er spild af penge, lyder det fra Radikale Venstre.

- Vi vil gerne have fjernet grænsekontrollen. Vi synes, der bliver brugt for mange millioner kroner til noget, der kunne være blevet brugt på andre ressourcer. Vi vil gerne have, at den skal fjernes hurtigst muligt, siger Jannie Valentin Dexter Jakobsen (R), der stiller op til Europa-Parlamentet.

Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen
Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen

I Danmark har der nu været midlertidig grænsekontrol i tre år. Men et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet har den 5. april stemt for at begrænse mulighederne for midlertidig grænsekontrol og forlængelse heraf.

- Jeg synes bestemt ikke, det er noget EU skal bestemme. Som udgangspunkt er jeg for EU-samarbejdet. Jeg kan godt se fordele og ulemper i det. Men der hvor EU bliver en statsmagt og vil ind og bestemme, hvad vi skal her i landet, det synes jeg ikke EU, skal blande sig i, siger Tina-Mia Eriksen (DF), der stiller op til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter under videoen.

Jannie Valentin Dexter Jakobsen fra Radikale mener ikke, at grænsekontrollen skal bestå.

Over 3000 afvist ved grænsen siden 2014

Siden den 4. januar 2016 og frem til den 3. januar 2019 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afvist 3.298 personer ved de lokale grænser mod Tyskland.

1467010951_s1_1.jpg
Læs også
Terrortrussel får regeringen til at forlænge grænsekontrol
1467010951_s1_1.jpg
Læs også
Terrortrussel får regeringen til at forlænge grænsekontrol

I samme periode er 231 personer blevet sigtet for menneskesmugling ved færgehavnene i Rødby og Gedser, mens 119 personer er blevet sigtet for at overtræde våbenloven ved eksempelvis at gemme skydevåben eller bære kniv. 

- Jeg synes, det taler lidt for sig selv efter de tal, der er kommet. Det er rimeligt klart, at man finder ud af, at der er nogle, der kontrollerer, hvad der er kommet ind i landet af våben og stoffer, og der er blevet taget rigtig meget ved grænsen, siger Tina-Mia Eriksen (DF).

SÅ MANGE PERSONER ER BLEVET AFVIST VED GRÆNSERNE

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden den 4. januar 2016 og frem til den 3. januar 2019 afvist 3.298 personer ved grænsen.

 

  • I 2016 blev 1.339 personer afvist ved grænsen.
  • I 2017 blev 977 personer afvist ved grænsen.
  • I 2018 blev 982 personer afvist ved grænsen.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

DF: - Jeg har aldrig hørt om turister, der er blevet afvist

Schengenaftalen er EU-landenes samarbejde om indre og ydre grænser. Det handler om, at EU-borgere skal kunne bevæge sig frit mellem EU's medlemslande, mens kontrollen fastholdes ved EU's ydre grænser.

quote Jeg synes stadig, der er en fri bevægelighed, der er bare en kontrol ved vores grænse, og jeg kan ikke se det forkerte i, at vi kontrollerer

Tina-Mia Eriksen (DF), kandidat for Dansk Folkeparti ved europaparlamentsvalget

Men grænsesamarbejdet er dog udfordret af flygtningesituationen, der har skabt et ekstraordinært pres på de ydre grænser. Det har fået flere lande til at indføre midlertidig grænsekontrol ved de interne grænser.

- Alle dem, der har et formål i Danmark, tror jeg egentlig ikke har et problem med at komme herop. Jeg har aldrig hørt om turister, der er blevet afvist. Jeg synes stadig, der er en fri bevægelighed - der er bare en kontrol ved vores grænse, og jeg kan ikke se det forkerte i, at vi kontrollerer, siger Tina-Mia Eriksen.

Artiklen forsætter under billedet.

Tina-Mia Eriksen fra Dansk Folkeparti (tv) og  er uenige om grænsekontrollens relevans.
Tina-Mia Eriksen fra Dansk Folkeparti (tv) og  er uenige om grænsekontrollens relevans. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Radikale Venstre: Spild af penge

Flere borgere i TV2 ØST’s sendeområder har klaget over, at politiet ikke tager indbrud alvorligt, og politikere har kritiseret politiet for ikke at rykke ud til butikstyverier.

politiet kommer ikke
Læs også
Politikere kritiserer politiet for ikke at rykke ud til butikstyverier
politiet kommer ikke
Læs også
Politikere kritiserer politiet for ikke at rykke ud til butikstyverier

I den sammenhæng har politiet flere gange oplyst, at grænsekontrollen trækker hårdt på politiets ressourcer.

quote Politiet har ikke mulighed for at kunne gøre det arbejde, de tidligere har kunne udføre meget hurtigere

Jannie Valentin Dexter Jakobsen (B), kandidat for Radikale Venstre ved europaparlamentsvalget

- Der er mange konsekvenser. Der er en sagsbehandlingstid, der er steget markant de seneste år. Politiet har ikke mulighed for at kunne gøre det arbejde, de tidligere har kunnet udføre meget hurtigere. Derfor er det spild af penge, at man bruger politiets ressourcer på det her. Der er mange ting, vi kunne have løst meget hurtigere, siger Jannie Valentin Dexter Jakobsen (R).

Artiklen fortsætter under videoen.

Dabsk Folkeparti vil beholde grænsekontrollen.

Grænsekontrol har kostet 275 mio. kr.

Ifølge Rigspolitiet er prisen for grænsekontrol 275 millioner kroner fra januar 2016 til april 2019, hvilket betyder, at hver afvisning ved grænsen har kostet politiet omkring 35.000 kroner.

- Det er derfor, vi har en snak om at udvide politiet. Der skal mere politi på gaden, og der skal flere til grænsen. Når man får ekstra opgaver, men ikke flere mænd, tager det selvfølgelig nogle ressourcer et sted fra. Det er også derfor, der skal flere mænd, siger Tina-Mia Eriksen fra Dansk Folkeparti.

quote Hvis vi lukker os inde, er det ligesom at sige, at vi faktisk ikke vil det europæiske samarbejde mere, og det synes jeg vil være rigtig dumt

Jannie Valentin Dexter Jakobsen (R), EP-kandidat

Hun mener i det hele taget, at selvom Danmark er medlem af EU, skal vi stadig holde på retten til selvbestemmelse.

- Jeg vil være en del af dem, der bliver ved med at kæmpe for at selvbestemmelse skal ligge i de enkelte medlemslande. Det er deres suverænitet, der skal bestemme. Vi er dybt forskellige fra Danmark til Grækenland til Tyskland til Frankrig. Vi er jo forskellige, siger Tina-Mia Eriksen.

- Det der med, at man har et samarbejde, er jo ikke ensbetydende med, at man skal bestemme alt, hvad der foregår andre steder.

Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Politiet har brugt 231.000 timer på grænsekontrol i år
Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Politiet har brugt 231.000 timer på grænsekontrol i år

Men Danmark bør ikke lukke sig inde som land, mener Jannie Valentin Dexter Jakobsen.

- Hvis vi lukker os inde, er det ligesom at sige, at vi faktisk ikke vil det europæiske samarbejde mere, og det synes jeg vil være rigtig dumt. 


Nyhedsoverblik