Nyhedsoverblik

Lokal kajakroer sikrer dansk OL-billet

35-årige René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub sikrede torsdag Danmark en OL-billet.

Den danske kajakroer blev nummer to i finalen i 1000 meter enerkajak i torsdagens kvalifikationsstævne i Ungarn og tog dermed den yderste billet til legene.

Kvalifikationen har ellers været lang og hård for René Holten Poulsen, fordi han ifølge B.T. selv har skullet arrangere træningslejre og skaffe sponsorer. Det skyldes, at Dansk Kano og Kajak Forbund i 2022 trak støtten til roeren, fordi de ikke troede hans chancer til OL.

Den 35-årige roer har meldt ud, at han vil stoppe karrieren efter OL til sommer. Det er femte gang, han deltager i De Olympiske Lege.