I aftes blev skæbnen afgjort for færgedriften til Smålandshavet.
Byrådet i Lolland Kommune har nemlig netop vedtaget en plan om færgedriften til Askø, Fejø og Femø, der vil give langt færre afgange end hidtil til øerne.
Hvis planen implementeres, vil der være én færge og en båd, der kan sættes ind.
De skal begge være eldrevne og skal sejle ud fra Kragenæs. I planen droppes Bandholm helt som færgehavn.
Efter massiv kritik af forslaget til den nye færgestrategi valgte kommunens Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, at imødekomme en række af borgernes ønsker til ændringer i planen.
Enhedslisten og Lokallisten Lolland stemte i mod forslaget. Resten af byrådet stemte for.